De kunne have bygget større og fået flere rum. Men de gjorde det modsatte og endte med meget mere
Parret har forsøgt at skabe rum i rummene for på den måde at kunne reducere størrelsen af huset.
AfDe kunne have bygget større. De kunne have fået flere rum. Men de begrænsede sig.
Og det norske arkitektpar har fået det maksimale ud af det smalle hus uden for Bergen. Stilen er skandi-japansk.
– Vi har forsøgt at skabe rum i rummene for på den måde at kunne reducere størrelsen af huset, fortæller Philip Kvalbein Hauge.
Han sidder ved køkkenbordet. Væggene rundt om ham er klædt i krydsfiner. Og der er kun to meter til loftet.
– Det er som at gå ind i en “gapahuk”. Man føler sig i ly. Her er altid lunt og intimt, siger han og rejser sig for at gå ud i det åbne alrum.
Japansk inspiration: Vinduet i tatami-rummet flugter med måtterne og fortæller, at huset er tegnet indefra og ud.
Rum i rummet: Tatami-rummet udgør en afskærmet zone, men er samtidig tilknyttet alrummet. Tekstilet på væggen er købt i Tokyo i 1990’erne og viser det japanske symbol Enso – i dette tilfælde en halvåben cirkel malet i én bevægelse.
Asketisk. Det kliniske præg, som fremkaldes af soveværelsets nøgne, hvide vægge, balanceres af fyrretræets lune glød og organiske mønster. Skamlen Sol er af Andreas Engesvik for LK Hjelle.
Spændende kontraster: Soveværelset på anden etage er sparsomt, men interessant indrettet. Ved fodenden af sengen står en gammel høvlebænk, Flos-lampen Taccia og et maleri af Trudi Jaeger.