
"Huset ligger så højt, som du næsten kan komme i Danmark. Uanset hvor du kigger hen, er der frit udsyn over smuk natur"
I 2005 modtog huset en byggepris – og med god grund. Et lille atelier blev forvandlet til en skøn bolig, med beliggenhed så højt oppe som du næsten kan komme i Danmark.
AfTræhuset tæt på Ejer Bavnehøj blev belønnet med en byggepris, da det blev opført i 2005.
I dag er ejerne skiftet ud og en større ombygning sidste år har forvandlet et fint hus til en arkitektonisk perle. Et tidligere atelier med ét stort rum er tryllet om til beboelse med flere værelsesfunktioner og arkitekttegnet inventar, der både definerer rummene og har en praktisk møbelfunktion.
Tanken om at gøre atelieret til beboelse var tilstede fra begyndelsen, da Per Hartvig Johansen og Kim Aakjær Jakobsen købte huset for fire år siden. Det var i første omgang dog ikke atelieret, men beliggenheden, der tiltrak parret.
– Huset ligger så højt, som du næsten kan komme i Danmark. Det betyder, at uanset hvor du kigger hen, er der frit udsyn over smuk natur, fortæller Per Hartvig Johansen.