Københavnerlejlighed
© gaiamoments

"Moderne arkitektur er ikke i sig selv forbryderen. Det er tankerne bag"

Hvad har Kong Charles, Børsen og Sluseholmen tilfælles? Og hvad skal fremtidens byer og boliger lære af dem? Mere, end du tror.

Året er 1988. Kong Charles III har netop opført byen Poundbury i Sydvestengland.

Arkitekter over hele England gyser.

Kritikken går på, at byen er lige lovligt pastiche (tydelig stilefterligning, red.), og at priserne er alt for høje.

Men Kong Charles har fat i noget.

Han har truffet et bevidst valg om at bygge en hel by med udgangspunkt i fodgængeren i stedet for bilen og opføre den i sten, mursten og lerfliser kendt fra 1800-tallets byplanlægning.

Det viser sig at være smart.

Vi kommer simpelthen til kort, når vi ikke bygger til mennesker, men til profit — Pernille Hjorth, arkitekt M.A.A

LÆS OGSÅ

"Moderne arkitektur er ikke i sig selv forbryderen"

Mennesker trives bedst i gammel arkitektur. Det konkluderede et norsk studie i 2020.

I studiet gav man forsøgspersonerne VR-briller på og viste dem billeder af gader og pladser i enten gammel eller moderne arkitektur.

Resultatet var klart: På alle parametre – udover følelsen af sikkerhed og muligheder for aktivitet – havde alle testpersoner den bedste oplevelse med ældre arkitektur.

Selvom undersøgelsen var til den mindre side, pegede den på noget vigtigt:

"Resultaterne peger på et afgørende spørgsmål for byernes nutid og fremtid: Diskussionen om moderne og traditionelle designstile inden for arkitektur og bydesign. Den måde, byerne ser ud på, bør ikke kun handle om den æstetik, man foretrækker – det er også direkte forbundet med de følelser, der påvirkes af det byggede miljø, og der er derfor en sammenhæng mellem arkitekturen og menneskers trivsel," skrev de to forskere i konklusionen.

Den konstatering bakker arkitekt M.A.A og redaktionsleder hos Danske BoligArkitekter, Pernille Hjorth, op.

Dog med et aber dabei:

– Moderne arkitektur er ikke i sig selv forbryderen. Det er tankerne bag, der er det. Vi kommer simpelthen til kort, når vi ikke bygger til mennesker, men til profit, siger hun til Bobedre.dk og fortsætter:

– Mange nyere kvarterer tager ikke hensyn til mennesker. Det firkantede og udtryksløse vækker os ikke i samme grad, som skønne detaljer, godt håndværk og gedigne materialer. I boliger skal man åbne døren til noget spændende og gennemtænkt med kig, lys og udsigt til noget grønt. En forblæst og mennesketom gade med døre og opgange på hver side er hverken stimulerende eller engagerende for et menneske. Man er kommet til at bygge ud fra en meget stereotyp idé om, hvordan mennesker vil bo, siger hun.

Københavns verdenskendte skala

Pernille Hjorth bruger en gåtur i København og New York som et klart eksempel på arkitekturens magt:

– I New York kan det føles som om, solen er gået ned kl. 14 pga. skyskraberne. Men København er verdenskendt for sin skala. Husenes højde og gadernes bredde gør byen rar at være i, og de gamle byrum indbyder til mere socialt samvær. Det er derfor, så mange elsker at gå ture i den gamle del. I byrummet skal man indtænke læ, skygge, bænke og solpletter... Alle de små greb, der kan nudge mennesker til at deltage i et fællesskab.

Det er nemt at blive lidt smånedtrykt af konsekvenserne af ugennemtænkt nybyg, men! håbet lever.

– De første nybyggede boliger blev opført lidt mere visionært – fx Sluseholmen i København, der var inspireret af hollandske kanalbyer. Men herefter væltede det. Det gik fra at være stærke, urbane fællesskaber til at miste charmen. Så mit håb er, at man vil kigge tilbage, stille højere krav og regulere noget mere, siger Pernille Hjorth.

Og imens vi venter på dét, så lad os kaste blikket tilbage til Poundpury. Hvor Kong Charles i begyndelsen blev kritiseret for sine arkitektoniske valg, skrev The Guardian knap 30 år efter, at byen nu står som kongens største succes. Og Phil Spencer, der er vært i den britiske udgave af 3 x Beliggenhed, stemmer i:

"Det er fænomenalt vellykket, populært og steget i værdi. Efter selv at have set de smukke hjem og enorme fællesskabsfølelse, står det klart, at eksperimentet er en succes. Det, jeg elsker ved Poundbury, er, at byen har smidt reglerne på porten. Den tager bestemt inspiration fra fortiden, men jeg tror, den står som et eksempel for fremtiden," udtalte han på nationalt TV.

Et godt eksempel på, at vi skatter god arkitektur herhjemme er Børsen. Da den ikoniske bygning gik i brand tidligere i år, gjorde Brian Mikkelsen det klart, allerede inden røgsløret havde lagt sig: Børsen genopbygges. Som vi kender den i dag.

Man fristes til at spørge, om det mon skulle have noget med arkitekturen at gøre...

Indtil da kan du med fordel gå en tur i den gamle del af indre København.

Det er nemlig ikke kun en gåtur i naturen, der har positiv indvirkning på os.

LÆS OGSÅ