Skulle det være gået nogens næse forbi, så er København i år udnævnt til verdens hovedstad for arkitektur. Det betyder, at der i løbet af 2023 vil være et hav af aktiviteter rundt omkring i København, som på forskellig vis sætter fokus på arkitektur og dens betydning for mennesker og menneskers liv.
Det kommer til udtryk i alt fra diverse pavilloner rundt omkring i byen, som viser hvordan man kan bygge mere bæredygtigt og bo bedre og sundere, til udstillinger om arkitektur - bl.a. i Dansk Arkitektur Center, til talks osv.
Verdens største arkitekturbegivenhed
Det største event udfolder sig dog i netop disse dage, hvor verdens efter sigende største arkitekturkongres finder sted i Bella Centret i København.
Her myldrer arkitekter og arkitektur-interesserede til fra hele verden - ikke så meget i sort tøj og hornbriller, som myten ville lade en tro, men i højere grad i Salomon sneakers, hørjakker og Häglofs rygsækker - de er her for at debattere, diskutere, formidle og lytte til en bred palette af perspektiver i arkitektur. Og tøjet siger måske noget om en ny retning inden for arkitektur? En måske mere praktisk, naturnær, social og mindre individualistisk retning? Måske. Måske ikke.
Uanset, hvordan man vælger at tolke de besøgendes gevandter, så er kongressens helt store emne naturligvis, hvordan vi imødekommer de store klimaforandringer vi står overfor. Hvordan kan vi fremover bygge på en måde, som gør mindst muligt skade på vores klode, som bruger og genbruger jordens ressourcer på så smart og forsvarlig en måde som muligt, og som inkluderer ikke bare de rigeste mennesker og lande i verden, men tænker alle med.
Sloganet for kongressen er i øvrigt: Leave No One Behind!
Den store udfordrer: klimaet
Kongressens helt store trækplaster var selvfølgelig Bjarke Ingels, som holdt den første store talk i fornemt selskab med Connie Hedegaard og Margrethe Vestager. Snakken handlede om, hvordan vi, på EU-plan, kan imødekomme de presserende udfordringer med byggebranchen som i øjeblikket er ansvarlig for 40% af den årlige globale CO2 udledning, som stadig bruger af jordens ressourcer på en yderst ubæredygtig måde, og som bliver ved med at producere så uendeligt meget affald, som ikke kan genbruges.
Du kan se hele talken i videoen herunder:
God byplanlægning sikrer bedre liv - på flere planer
Tirsdag var en af de store talere den danske arkitekt Jan Gehl, som er verdenskendt for at forbedre livet mellem husene og skabe bedre sammenhængskraft i byerne, ikke kun i København, men i hele verden.
Han talte med Københavns stadsarkitekt Camilla Van Deurs og den australske byplanlægningsarkitekt Rob Adams om, hvordan vi kan skabe bedre byer for mennesker i fremtiden.
Flere og flere mennesker stimler sammen i byerne, så hvordan gør vi byerne rare at være i?
Som Rob Adams siger, er det ikke rocket science, og man kan bare se, hvordan man har gjort i Barcelona i hundredvis af år. Barcelona, som i øvrigt er udnævnt til næste års arkitektur hovedstad. Og skal man gøre som dem, skal man bygge brede boulevarder, som skaber luft, sikrer masser af grønne områder og så skal man ikke bygge højere end 7 etager, så man altid kan føle, at man kan se verden ud over byen.
Derudover skal bilerne - i så høj grad som muligt ud af byen - og så skal vi alle have alt vi skal bruge indenfor en radius på 15 min på gåben. Så behøver vi ikke en bil. Og hvis vi alle cykler og går, bliver vi i øvrigt sundere mennesker, som går sjældnere til læge, så får vi et bedre sundhedsvæsen med mindre pres på. Plus hvis vi bevæger os på vores ben i stedet for i en blikkasse af en bil, opstår muligheden for spontane møder med andre mennesker, naboskab kan opstå og vi kan imødekomme det stigende problem med ensomhed, som vokser i disse år.
Ergo: god byplanlægning sikrer en højere levestandard.
LÆS OGSÅ Jan Gehl har dedikeret sit liv til at forbedre menneskers liv: Nøglen ligger for fødderne af os
Arkitekturen skal inkludere alle og modarbejde polarisering
I det hele taget synes det sociale aspekt at fylde meget i samtalen under kongressen.
Også i en snak mellem Marie Louise Høstbo fra Fritz Hansen, som talte med designeren Lise Vester, designeren Anker Bak samt poeten Caspar Eric. Snakken handlede om, hvordan rum - både arkitektonisk og designmæssigt - påvirker os som mennesker, og hvordan man kan skabe rum, bygninger, byer og design, som er inkluderende overfor alle og får alle til at føle sig godt tilpas.
Især handlede det om at designe til de steder og grupper i samfundet, som indtil nu har været underprioriterede, hvis ikke endda glemt. Tænk bare på kørestolsbrugeren som ikke kan nå knapperne i elevatoren, eller den syge på hospitalet, som skal føle sig endnu mere syg, fordi de bliver klædt i det grimmeste tøj og skal opholde sig i kliniske og ubeboelige rum.
Design skal rumme og afspejle den brede befolkning
Tænk hvis en person, som havde behov for krykker, stolt kunne vise dem frem, fordi de var i et flot design og tænk, hvis vi ikke tænkte på folk med handicap, som mennesker med særlige behov, men at vi kunne designe omgivelser som rummede dem ligeså meget som alle andre, så det ikke hele tiden var synligt og skulle italesættes at de havde særlige behov.
Ifølge Caspar Eric, som selv lever med cerebral parese (spastisk lammelse), er omverdenen og dens rum ikke altid skabt til mennesker som ham, og det kan føles intimiderende at træde ind i nye rum.
Han ønsker sig en større repræsentation inden for designfaget, så dem, som designer verden omkring os, repræsenterer et bredere blik og flere perspektiver, end det er tilfældet i dag.
Ovenstående var også delvist temaet i foredraget Architecture for The People modereret af Kent Martinussen fra DAC, som netop også viste et bredt arsenal af stemmer indenfor arkitekturverden samt, hvordan man kan inddrage befolkninger til at tage mere aktivt del i arkitekturen, så den bliver formet til dem og deres behov. Direktør i Public Memory & Memorial Lab i Bostan, Jhd D Amazi sagde:
– Design and architecture is never neutral. It either heals or hurts.
Lad os håbe, at sådan en verdenskongres fyldt med gode intentioner og visioner, kan skubbe til udviklingen, så vi i fremtiden ser arkitektur, som både tager hensyn til vores klode, og som tilbyder verden flere venlige og imødekommende rum, som inkluderer alle.
