Fra destilleri til kapel til hjem
Velkommen til en helt unik renovering. Her var tidligere først destilleri og senere kapel, og dette særlige sted i det nordlige Belgien emmer stadig af sindsro og historie.
– Den fred, vi oplever her, er uvurderlig. Vi bor i udkanten af skoven. Det kan ikke blive meget bedre for friluftsfolk som os, siger Els.
Hun bor i dette tidligere gindestilleri med sin mand, Ken, deres børn, Louis og Marcel, og deres hund, kat og høns.
Det var kærlighed ved første blik, da de besøgte dette hus, og de bliver stadig forelskede hver dag.
Els arbejder som kreativ iværksætter. I sit daglige liv og arbejde stoler hun blindt på sin (mave)fornemmelse, og hun værdsætter autenticitet.
Inden Els mødte sin mand, Ken, havde hun aldrig boet nogen steder længere end ti år, så denne stabilitet var ny for hende og føltes som et varmt karbad.
At renovere med respekt
Huset var oprindeligt et gindestilleri, som var en del af Domein Maxburg i det nordlige Belgien.
Omkring 1894 blev destilleriet omdannet til et kapel, og de to fløje blev brugt som stalde.
I 1930’erne blev kapellet og staldene solgt til pastor Albert Naveau, der grundlagde et naturhistorisk museum og en børnehave og organiserede ferielejre.
I 1990’erne blev huset renoveret af de tidligere ejere – desværre med ringe sans for autenticitet, så da Els og Ken købte huset, besluttede de sig for at renovere med respekt for husets historie og stil.
I selve kapellet er alt bevaret, inklusive marmorgulvet og alteret med kors, altertavle og smukke glasmosaikker.
De eksisterende materialer er blevet brugt flittigt i huset. Fx er indgangen lavet af mursten, der før sad udenfor – et stykke håndværk, Kens far har stået for. Blomstertapetet fra tidligere ejere pryder stadig fordybningerne i væggene.
Processen var lige så vigtig som slutresultatet
– Vi vil gerne beholde så meget charme i huset som muligt. Men det har været en kæmpe opgave, så vi besluttede kun at genopbygge venstrefløjen og ikke højrefløjen, selvom den faktisk er i dårligere stand.
Hvad vi vil gøre med den, vil fremtiden vise. Vores søn Louis vil måske starte en almen lægepraksis der senere, siger Els.
Processen under renoveringen var mindst lige så vigtig som selve slutresultatet og bekræftede, hvor godt Els og Ken supplerer hinanden.
Els drømte, men turde ikke. Ken sprang og tog hende med sig. Els stod for den æstetiske del, Ken for den tekniske del. Heri lod de hinanden være fuldstændig frie og stolede blindt på hinanden.
En kærlighed til smukke detaljer
De elsker begge rene, organiske materialer og smukke detaljer. Derudover ønskede de kun at bruge et begrænset antal materialer for at bevare roen.
Parret arbejdede sammen med arkitekt Vera Suls fra arkitektfirmaet Vanhecke & Suls, som de følte forstod deres idéer.
Els og Ken er meget stolte af, at de sammen har genskabt en gammel bygning fyldt med historier, og håber, at bygningen nu vil leve i mange generationer.
Tættere på naturen
– Jeg plejede at være et rigtigt bymenneske og har opdaget nye sider af mig selv ved at bo her.
Tættere på naturen er jeg tættere på mig selv. Jeg har nogle gange brug for “bystimuli” og kører ind til byen, men jeg er altid taknemmelig for at komme hjem.
Jeg tror selv, jeg lider af JOMO, siden vi valgte at bo her: Joy Of Missing Out, ler Els.