Efter 5 års renovering står den moderne alpehytte som en arkitektonisk perle

Othmar Prenner har formået at skabe noget af et hjem med enkle linjer, utraditionelle løsninger og masser af træ. Se den imponerende bolig her.

Martina Hunglinger

— 19. november 2021

Fra bondegård til alpehytte

Fra han var 11 år, passede Othmar Prenner i skoleferierne kvæg på engene omkring bedsteforældrenes gård i De Italienske Alper i Sydtyrol. Her fik han grundlagt den store kærlighed til naturen og til håndværksgerningen, som har sat sit præg på hans virke som kunstner og på hans kompromisløse transformation af en gammel bondegård til hans vision om et drømmehjem i Alperne.

Det er en arkitektonisk perle, som kombinerer håndværkstraditioner, moderne kunst, arkitektur og en sans for bæredygtige løsninger med brug af de materialer, der er tilgængelige i naturen og i nærområdet med træ som det helt tunge lod på vægtskålen.

Et længerevarende projekt

Fra sit barndoms drengeværelse under loftet havde han adgang til værkstedet udstyret med en snedkerbænk, hvor hans bedstefar om vinteren reparerede træværk i huset eller lavede sine egne redskaber.

– For mig er det noget helt naturligt og oplagt, fortæller kunstner og skulptør Othmar Prenner, som sidenhen fulgte flere generationer af landmænds fodspor og lærte at opfinde redskaber og objekter ud fra, hvad naturen lige uden for døren har at tilbyde.

Sammen med sin bror, som er snedker, har han brugt fem år på at renovere huset, som i dag på en og samme tid udstråler en tryg hulefornemmelse og en følelse af åbenhed.

Stue med svævende pejs — © Mads Mogensen —
Stuen med den svævende pejs er indrammet af træ både på gulve, på vægge og i loftet, hvilket skaber en varm alpehyttestemning, selvom rammerne er moderne og minimalistiske. Lænestolen foran pejsen og det store panoramavindue er et yndlingssted efter en endt arbejdsdag med udsigt over dalen og til græssende kvæg på skråningerne. Pejsen hedder Ergofocus og er fra franske Focus, lænestolen, Womb, er designet af Eero Saarinen, og det store snefnug i baggrunden har Othmar Prenner
lavet af genbrugsmaterialer.

Lærketræ

Udvendigt er huset indkapslet i lærketræ i stramme, grafiske linjer, og også indenfor er træ et element, der omslutter rummene og går igen i forskellige møbler, farver, træsorter og udtryk: en ny taburet i lyst ubehandlet træ ved siden af en original dør i patineret mørkt træ og et køkken, hvor modulerne er i samme materiale som rummets vægge, gulve og loft.

Det kompromisløse valg med et helt køkken kun i træ tilfører sjæl og varme, samtidig med at det føles som at træde ind i et kunstværk.

Soveværelse på første sal — © Mads Mogensen —
Traditionelt er soveværelset “gemt væk” på førstesalen, imens stuen ligger i husets gadeniveau, men her er der byttet rundt, og soveværelset er indrettet i husets oprindelige stue, for at stuen kan åbne sig i højden ovenpå. Også her spiller træ en hovedrolle med facetterede vægge og lofter og med sengen, som Othmar Prenner selv har bygget med en integreret bogreol. Stolen er også hans eget værk. Træets organiske udtryk får modspil af væglampen 265 af Paolo Rizzatto for Flos og af en multifarvet firkant af stabelbare skuffer, som også er et af Othmar Prenners design.

Miljøvenligt materiale

Både i sin kunst og i sit hjem er Othmar optaget af at bruge materialer af god kvalitet, som kan genbruges, kan få et nyt liv senere og er fundet lokalt. Alt lærketræet i huset kommer fra en nærliggende skov, og det hvide marmor, som er brugt på gulvet i entréen og på badeværelset, stammer fra et stenbrud i nabobyen Malles.

Frem for kun at eksperimentere med moderne materialer er Othmar draget af at udforske originale materialer og af at være nysgerrig undervejs i processen.

– Jeg foretrækker at holde igen som designer og hellere eksperimentere med forskellige teknikker og byde små uheld velkomne i arbejdsprocessen. Det kan der komme noget smukt ud af, forklarer han.

Spontanitetens funktion

For ham handler indretning ikke kun om funktionalitet, men også om at skabe rum for poesi, sanselighed og synlighed omkring håndværket. Derfor arbejdede han ikke med en fasttømret plan, da han gik i gang med ombygningen af huset. Flere idéer opstod undervejs, som fx at åbne husets lille, mørke entré, så lyset kunne strømme ind fra overetagen. En anden spontan idé var den skulpturelle trappe, der svæver frit i entréen og ikke ligner noget fra en klassisk forestilling om en hyggelig alpehytte.

– Under byggeprocessen fjernede vi nogle mure for at kunne komme til og lagde bjælker og en planke på tværs, og så fik jeg idéen om en bro, der kunne forbinde rummene på første etage, fortæller Othmar.

– Med en traditionel plantegning havde vi nok ikke fundet på at introducere en flydende bro, tilføjer han med et smil. Det er de små tilfældigheder, der har bidraget til at gøre hans alpehytte så speciel og tilføre mange overraskende detaljer.