Et pragteksempel på en moderne fortolkning af bjælkehytten

Midt i en vinterdrøm

En spids vinkel kigger ud af sneen. Den skarpe, geometriske form skiller sig tydeligt ud blandt de runde bjerge i det norske område Sirdal. Forfra ligner den mest af alt et enkelt shelter eller måske endda en lille jagthytte. Forvilder man sig imidlertid om til hyttens langside, finder man ud af, at den er meget mere end det. Godt nok er hytten kun tre og en halv meter bred, men den særegne bolig strækker sig hele 20 meter bagud.

– Den aflange form er resultatet af et naturligt ønske om at få mest muligt ud af den storslåede udsigt og om at udnytte rummet bedst muligt, fortæller arkitekt Ådne Trodahl og fortsætter:

– Ved at give hytten en vis længde får man bl.a. et soveværelse, der kan være helt adskilt fra den zone, man opholder sig mest i om dagen. Det ville være svært at opnå med det samme antal kvadratmeter i en mere firkantet form.

Inspireret af skibet

De særlige proportioner minder på mange måder om et skibs, og hjemmets indre er ligeledes præget af den maritime inspiration.

– Hytten er tænkt og planlagt som en båd. Man har funktionsvæggen med hylder og rum til opbevaring, og så er der skabt små kahytter med hovedrummet som udgangspunkt, forklarer Trodahl.

Multifunktionelle rum

Dybest set er der ingen lukkede rum, da alle zoner er koblet sammen, men de kan lukkes af med én af de i alt fire skydedøre, når behovet opstår.

– Ved at anvende skydedøre får man fem værelser, der kan fungere som ét. På den måde er alt i brug hele tiden. Når skydedøren mellem alrummet og de resterende rum er åben, oplever man således rummet i hele sin længde. Det er en sjov kvalitet at kunne se hele vejen ned igennem et hjem på den måde, mener arkitekten.

Og selvom hytten er smal, føles den aldrig trang. De store, ramme-løse vinduer fanger konstant øjet med udsigt til skrånende bjergbirke og enten rige springvand eller rolige, sneklædte bjerge, alt efter årstiden.

Minimalistisk og ærligt

Vi befinder os i et beskyttet naturområde, hvor den vilde natur skal have forrang. Derfor er der langt mellem hytterne, og der er ikke etableret veje.

Man kommer hertil med båd eller bjergstøvler om sommeren og snescooter eller på ski om vinteren.

Fra skisporet ser hytten minimalistisk og stram ud, men når man kommer tættere på, vil man opdage facadens uregelmæssige form, hvor plankerne synes at vride og bøje sig på væggene.

– Dette er Norges egen naturlige ressource, brugt på samme måde som i det 17. århundrede. Man bruger hele træstammen; selv barken kan man se rester af. Metoden er måske hverken raffineret eller forfinet, men det skaber et ærligt og naturligt spil i facaden, hvor hver eneste planke er sin egen og forskellig fra den næste, siger Trodahl.

Naturlige toner

For arkitekten var projektet ikke mindst en materialeopgave. Hele hytten skulle være i fyrretræ – fra tag og beklædning til hjemmets indre.

Der er ikke gjort noget forsøg på at nedtone træets struktur med lak eller bejdse, og generelt er både farve- og materialepaletten i hele hjemmet holdt i helt naturlige toner.

De specialsyede puder på både bænken og sofaen, der er integreret i hjemmets vægge, er betrukket med grå uld, mens det rustikke skifergulv i entréen er rustfarvet.

Tværsnittet af et fyrretræ

Det mest farverige element i hjemmet må siges at være det obligatoriske vægtæppe med røde og orange nuancer, der er vævet af bedstemor. På den måde stadfæstes fyrretræets dominans, men uden at hjemmet virker hverken ensformigt eller kedeligt, mener arkitekten.

– Det er sjovt at se, hvor mange forskellige udtryk man kan skabe med det samme råmateriale; alle de forskellige måder at bruge træet på – lige fra bjælker, der ligger på tværs i loftet, til gulvbrædder og plader i krydsfiner, der bliver til hylder og siddepladser. Det resulterer i en bolig, der viser hele tværsnittet af et fyrretræ, siger Trodahl.