
Er du til spektakulær arkitektur, bør du lægge vejen forbi Vejle. Hurtigst muligt
Danmark har fået et 8. vidunder. Kunstneren Olafur Eliassons første bygningsværk, Fjordenhus, i Vejle er kunstværk og arkitektur på samme tid.
AfVejles nye vartegn
Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og hans team står bag Fjordenhus, som stod færdigbygget sidste år i juni – og som nu har markeret sig som Vejles nye vartegn.
Mange danskere har besøgt det ikoniske byggeri, som er Kirk Kapitals hovedsæde på markante 9000 m², hvoraf Kirk Kapitals kontorer befinder sig på de tre øverste etager.
Færdiggørelsen af Fjordenhus markerer et skift i Eliassons aktiviteter.
Hans arkitekturorienterede projekter bliver nu varetaget i Studio Other Spaces (SOS), et internationalt kontor for kunst og arkitektur, som Eliasson grundlagde med sin mangeårige samarbejdspartner Sebastian Behmann i 2014. Olafur Eliasson har sagt om bygningen:
– Fjordenhus er mere relationelt, end det er monumentalt; det er skabt i umiddelbart samspil med sine omgivelser og med de mennesker, der oplever det. Man bliver bevidst om sin egen tilstedeværelse – ikke blot om, at man ser bygningen, men også om, at bygningen ser en.
Det tre-delte værk Cirkelspejl ved indgangen fra det centrale rum til de tre andre cylindre ser man det tre-delte værk Cirkelspejl. De består af lysende halvringe, placeret på hver deres cirkelformede spejl. Ringens sider er lavet af messing og de indad- og udadvendte overflader er oplyst indefra. I hver del ser det ud, som om en lysende ring skærer sig gennem overfladen af et spejl og forbinder dermed det reelle og det virtuelle rum.
Fra venstre mod højre: Geomorfologi-skulptur i blå, Gurli Elbækgaard. Vera-borde i henholdsvis sort og hvid gummi, marmor og messing, designet af Arielle Assouline-Lichten, Lucie Kaas. Blå unika-kande, Tina Marie Copenhagen Handmade. Skulpturel døbefont i jern og keramik, Camilla Wedelboe Monsrud. Geomorfologi-skulptur i blågrønne toner, Gurli Elbækgaard.
Fra venstre mod højre: Skulpturer i stål og sort højglans-pulverlakering i tre varianter af Michael Jackson, Motarasu. Piedestal, version 100 i farven lysegrå Ral 700, Baunkjær. Mud of Pompei-vase, limited edition, Studio Arhøj. Rock Pot #3 Vase, beton med grå oliemaling, Helle Mardahl. Unika vase voksbehandlet rødlerskrukke, Ran Keramik. Spiralobjekt med greb, Jane Holmberg Andersen. Lertøj i brun, Jane Holmberg Andersen. Podier privateje.