Man skulle ikke tro, Mathias og Alexanders lejlighed kunne blive mere idyllisk – lige indtil julen flyttede ind!
Se, hvordan arkitekterne Alexander og Mathias har transformeret deres topcharmerende Christianshavner-lejlighed til et magisk juleeventyr.
AfEt rum, som på magisk vis transformerer sig natten over til et juleeventyr med 100 julekugler i loftet, stearinlys og julemusik.
En sok, som hver morgen i december er fyldt med brikker til et puslespil, som den 24. samles til ét hele.
Et juletræ overdynget med eventyrlig julepynt samlet over flere generationer – altid pyntet efter samme hierarkiske orden.
En tur ud i skoven for at udvælge det perfekte juletræ.
En iskold krop, der skal genfinde varmen over en velduftende gløgg.
En rejse væk fra julen til Mexico. Til New York.
Det dækkede julebord hos de to arkitekter Alexander Vedel Ottensten og Mathias Mentze vækker minder fra de jule, som de har fejret i årenes løb – hver for sig og sammen. Ifølge begge må man godt slå lidt ekstra ud med armene i julen og pynte op, så det næsten er for meget.
– Julen har nogle grundlæggende ornamentale kvaliteter, og der er meget for øjet at gå på opdagelse i – også så meget, at man jo ikke ville kunne holde ud at bo med det til daglig.
– De ting, man omgiver sig med i julen, er ikke kun udvalgt, fordi de har en æstetisk kvalitet, men også fordi der er nogle særlige minder knyttet til dem. Et dækket julebord bliver på den vis et mærkeligt portræt af en familie eller et kort over relationer, og det synes jeg egentlig er det fine ved det, siger Mathias.
På julebordet hos Alexander og Mathias finder man et hav af arvestykker og objekter med en særlig historie. Bordet repræsenterer således et netværk af relationer og fortællinger. Bordet er af franske Pierre Chapo, hvis design Mathias har forhandlerretten på i Danmark. Rundt om bordet ses en unik stolesamling med design af William Morris & Co, George Nakashima og Axel Einar Hjorth.
De fine snekrystaller i papir har Alexander og Mathias selv klippet.
Kristtorn, mistelten og chokoladeblomster – der er masser af planter og blomster på julebordet, som forbinder en med naturen.
Den lille glaselefant har en helt særlig betydning i Mathias’ familie. Den er mundblæst, formentlig i Tyskland, og er gået i arv i familien. Den hænger altid på træets højeste gren som det vigtigste stykke julepynt.
Fine gamle kræmmerhuse er ligeledes gået i arv og hænger på en grov snor spændt ud over det dækkede bord.
En smuk lille sølvklokke har fundet sin plads på en gren i den overdådige juledekoration på bordet.
Den lille antikke påfugl har Mathias taget med hjem fra en rejse til Amsterdam, sølvtøjet er arvet, og de fine servietter har parret købt på en rejse til Sydfrankrig i butikken Fragonard i Saint-Paul de Vence.
Selvom Mathias og Alexander ofte rejser væk i julen, fordi de mange traditioner også til tider kan virke begrænsende for den individuelle frihed, er de også enige om, at julen kan noget særligt.
– Hvis der skal være en overskrift på alt det her, må det være ornamentets kraft! I så mange år har vi gjort alt, hvad vi har kunnet, for at rydde alt væk, som var ornamentalt, så vi i dag står med hvide plastikmalingsvægge og sorte plaststole.
– I julen omgiver vi os med ting, vi har en relation til. Blomsterne på bordet sætter os i forbindelse med naturen, arvestykkerne sætter os i forbindelse med mennesker og tider før os osv. Det sætter os i forbindelse med en masse ting, som jeg synes, vi som samfund for længe har prøvet at komme af med.
– Julen minder os om en tilbagevenden til ting, som har fysiske kvaliteter, men som også forbinder os til der, hvor vi kommer fra. Der ligger en stor kvalitet i at plukke blommer, lave marmelade af dem og servere det for dem, man elsker. Det behøver ikke at være så meget sværere end det, forklarer Mathias.
Alt på bordet har en historie, fra hver enkelt julekugle til stel, den lille gris og champagneglassene, som er arvet fra en ven.
I et hjørne ses en del af et kunstværk af kunstneren Felix Gonzalez-Torres, som døde af aids i 1996. Værket, som han dedikerede til sin kæreste, som døde af aids før ham, består af en masse små fortune cookies indpakket i guldpapir. Værket er spredt rundt i verden og er et symbol på, hvor hurtigt ting kan ændre sig, da slikbjerget svinder ind, som man spiser af det, og til sidst ikke er mere.
Det smukke saltkar i guld er af Arje Griegst og er arvet fra en ven. Pynten udformet som fugle er fra Mathias’ mors familie, som er svensk. Glasset til venstre er lavet af Mathias’ bror, Nikolaj Lorentz Mentze.
