Se, hvordan arkitekterne Alexander og Mathias har transformeret deres lejlighed til et magisk juleeventyr.
Af
På julebordet hos Alexander og Mathias finder man et hav af arvestykker og objekter med en særlig historie. Bordet repræsenterer således et netværk af relationer og fortællinger. Bordet er af franske Pierre Chapo, hvis design Mathias har forhandlerretten på i Danmark. Rundt om bordet ses en unik stolesamling med design af William Morris & Co, George Nakashima og Axel Einar Hjorth.
Et rum, som på magisk vis transformerer sig natten over til et juleeventyr med 100 julekugler i loftet, stearinlys og julemusik. En sok, som hver morgen i december er fyldt med brikker til et puslespil, som den 24. samles til ét hele. Et juletræ overdynget med eventyrlig julepynt samlet over flere generationer – altid pyntet efter samme hierarkiske orden. En tur ud i skoven for at udvælge det perfekte juletræ. En iskold krop, der skal genfinde varmen over en velduftende gløgg. En rejse væk fra julen til Mexico. Til New York.
Det dækkede julebord hos de to arkitekter Alexander Vedel Ottensten og Mathias Mentze vækker minder fra de jule, som de har fejret i årenes løb – hver for sig og sammen. Ifølge begge må man godt slå lidt ekstra ud med armene i julen og pynte op, så det næsten er for meget.
– Julen har nogle grundlæggende ornamentale kvaliteter, og der er meget for øjet at gå på opdagelse i – også så meget, at man jo ikke ville kunne holde ud at bo med det til daglig.
– De ting, man omgiver sig med i julen, er ikke kun udvalgt, fordi de har en æstetisk kvalitet, men også fordi der er nogle særlige minder knyttet til dem. Et dækket julebord bliver på den vis et mærkeligt portræt af en familie eller et kort over relationer, og det synes jeg egentlig er det fine ved det, siger Mathias.
De fine snekrystaller i papir har Alexander og Mathias selv klippet.
Alexander og Mathias i deres lejlighed på Christianshavn. De er begge uddannede arkitekter og arbejder for tiden sammen på en række forskellige design- og interiørprojekter.
Alexander og Mathias i deres lejlighed på Christianshavn. De er begge uddannede arkitekter og arbejder for tiden sammen på en række forskellige design- og interiørprojekter.
Kristtorn, mistelten og chokoladeblomster – der er masser af planter og blomster på julebordet, som forbinder en med naturen.
I Mathias’ familie har man meget smuk julepynt, som er nedarvet gennem generationer. Det er især Mathias’ far og farfar, som har samlet på antikke julekugler og juledyr, men i de gamle, støvede kasser finder man også en fin lille æske, hvorpå der står skrevet “Mors papirdyr”, som må have tilhørt Mathias’ farmor.
Mathias selv er også begyndt at samle ind til både julebord og juletræ fra rejser rundtomkring i verden.
– Det her er fx et stykke mexicansk julepynt, som jeg købte i Mexico City i februar på et loppemarked. Den her fine antikke påfugl købte jeg i Amsterdam i en antikvitetsforretning, fortæller Mathias.
Den lille glaselefant har en helt særlig betydning i Mathias’ familie. Den er mundblæst, formentlig i Tyskland, og er gået i arv i familien. Den hænger altid på træets højeste gren som det vigtigste stykke julepynt.
Fine gamle kræmmerhuse er ligeledes gået i arv og hænger på en grov snor spændt ud over det dækkede bord.
For både Alexander og Mathias har denne samlen på genstande en vigtig og ofte undervurderet funktion.
– Vores forhold til ting betyder mere, end de fleste nok tænker over. Nu har vi gennemgået sådan en periode, hvor det har været in at tale om materialisme som noget meget dårligt, men jeg tror, der er mere i det, end at det bare er en kapitalistisk ting. Jeg tror faktisk, vi bruger objekter til at skabe identitet. Man kan jo fx se det med arvestykker, hvad de betyder for vores selvforståelse.
– Det er hele den diskussion om, hvorvidt man bare skal smide det hele ud, som har været modernismens ånd, eller om man skal beholde det. Der er meget stærke følelser i det, siger Mathias, og Alexander tilføjer:
– Det, at påfuglen er en, som du har medbragt fra en rejse, som har betydet noget for dig, eller det, at de her papirdyr har tilhørt din farmor. Det er jo ikke kun objekterne i sig selv, men også de narrativer, som de bærer på, som betyder noget.
En smuk lille sølvklokke har fundet sin plads på en gren i den overdådige juledekoration på bordet.
Den lille antikke påfugl har Mathias taget med hjem fra en rejse til Amsterdam, sølvtøjet er arvet, og de fine servietter har parret købt på en rejse til Sydfrankrig i butikken Fragonard i Saint-Paul de Vence.
Den lille antikke påfugl har Mathias taget med hjem fra en rejse til Amsterdam, sølvtøjet er arvet, og de fine servietter har parret købt på en rejse til Sydfrankrig i butikken Fragonard i Saint-Paul de Vence.
Foruden genstande med en historie er også traditioner og ritualer med til at gøre julen værdifuld for Alexander og Mathias. De holder af den langsommelighed, som man hengiver sig til, når man fx sidder i flere dage, måske flere uger, og sysler med bl.a. julepynt og julebag.
– Gentagelsen i, at man hvert år folder papiret ud, og en glaskugle kommer til syne. Traditioner og ritualer er en anledning til noget socialt. De knytter folk sammen, siger Mathias, og Alexander supplerer:
– Med de ting, man gør igen og igen, opstår der jo også en særlig ro. I en ellers travl verden er der noget beroligende i ritualet, og at alting er, som det plejer at være. Det grundfæster os.
Alt på bordet har en historie, fra hver enkelt julekugle til stel, den lille gris og champagneglassene, som er arvet fra en ven.
I et hjørne ses en del af et kunstværk af kunstneren Felix Gonzalez-Torres, som døde af aids i 1996. Værket, som han dedikerede til sin kæreste, som døde af aids før ham, består af en masse små fortune cookies indpakket i guldpapir. Værket er spredt rundt i verden og er et symbol på, hvor hurtigt ting kan ændre sig, da slikbjerget svinder ind, som man spiser af det, og til sidst ikke er mere.
I et hjørne ses en del af et kunstværk af kunstneren Felix Gonzalez-Torres, som døde af aids i 1996. Værket, som han dedikerede til sin kæreste, som døde af aids før ham, består af en masse små fortune cookies indpakket i guldpapir. Værket er spredt rundt i verden og er et symbol på, hvor hurtigt ting kan ændre sig, da slikbjerget svinder ind, som man spiser af det, og til sidst ikke er mere.
Selvom Mathias og Alexander ofte rejser væk i julen, fordi de mange traditioner også til tider kan virke begrænsende for den individuelle frihed, er de også enige om, at julen kan noget særligt.
– Hvis der skal være en overskrift på alt det her, må det være ornamentets kraft! I så mange år har vi gjort alt, hvad vi har kunnet, for at rydde alt væk, som var ornamentalt, så vi i dag står med hvide plastikmalingsvægge og sorte plaststole.
– I julen omgiver vi os med ting, vi har en relation til. Blomsterne på bordet sætter os i forbindelse med naturen, arvestykkerne sætter os i forbindelse med mennesker og tider før os osv. Det sætter os i forbindelse med en masse ting, som jeg synes, vi som samfund for længe har prøvet at komme af med.
– Julen minder os om en tilbagevenden til ting, som har fysiske kvaliteter, men som også forbinder os til der, hvor vi kommer fra. Der ligger en stor kvalitet i at plukke blommer, lave marmelade af dem og servere det for dem, man elsker. Det behøver ikke at være så meget sværere end det, forklarer Mathias.
Det smukke saltkar i guld er af Arje Griegst og er arvet fra en ven. Pynten udformet som fugle er fra Mathias’ mors familie, som er svensk. Glasset til venstre er lavet af Mathias’ bror, Nikolaj Lorentz Mentze.
