Mere end et julebord
Et rum, som på magisk vis transformerer sig natten over til et juleeventyr med 100 julekugler i loftet, stearinlys og julemusik. En sok, som hver morgen i december er fyldt med brikker til et puslespil, som den 24. samles til ét hele. Et juletræ overdynget med eventyrlig julepynt samlet over flere generationer – altid pyntet efter samme hierarkiske orden. En tur ud i skoven for at udvælge det perfekte juletræ. En iskold krop, der skal genfinde varmen over en velduftende gløgg. En rejse væk fra julen til Mexico. Til New York.
Det dækkede julebord hos de to arkitekter Alexander Vedel Ottensten og Mathias Mentze vækker minder fra de jule, som de har fejret i årenes løb – hver for sig og sammen. Ifølge begge må man godt slå lidt ekstra ud med armene i julen og pynte op, så det næsten er for meget.
– Julen har nogle grundlæggende ornamentale kvaliteter, og der er meget for øjet at gå på opdagelse i – også så meget, at man jo ikke ville kunne holde ud at bo med det til daglig.
– De ting, man omgiver sig med i julen, er ikke kun udvalgt, fordi de har en æstetisk kvalitet, men også fordi der er nogle særlige minder knyttet til dem. Et dækket julebord bliver på den vis et mærkeligt portræt af en familie eller et kort over relationer, og det synes jeg egentlig er det fine ved det, siger Mathias.
Historisk julepynt fra hele verden
I Mathias’ familie har man meget smuk julepynt, som er nedarvet gennem generationer. Det er især Mathias’ far og farfar, som har samlet på antikke julekugler og juledyr, men i de gamle, støvede kasser finder man også en fin lille æske, hvorpå der står skrevet “Mors papirdyr”, som må have tilhørt Mathias’ farmor.
Mathias selv er også begyndt at samle ind til både julebord og juletræ fra rejser rundtomkring i verden.
– Det her er fx et stykke mexicansk julepynt, som jeg købte i Mexico City i februar på et loppemarked. Den her fine antikke påfugl købte jeg i Amsterdam i en antikvitetsforretning, fortæller Mathias.
"Vi bruger objekter til at skabe identitet"
For både Alexander og Mathias har denne samlen på genstande en vigtig og ofte undervurderet funktion.
– Vores forhold til ting betyder mere, end de fleste nok tænker over. Nu har vi gennemgået sådan en periode, hvor det har været in at tale om materialisme som noget meget dårligt, men jeg tror, der er mere i det, end at det bare er en kapitalistisk ting. Jeg tror faktisk, vi bruger objekter til at skabe identitet. Man kan jo fx se det med arvestykker, hvad de betyder for vores selvforståelse.
– Det er hele den diskussion om, hvorvidt man bare skal smide det hele ud, som har været modernismens ånd, eller om man skal beholde det. Der er meget stærke følelser i det, siger Mathias, og Alexander tilføjer:
– Det, at påfuglen er en, som du har medbragt fra en rejse, som har betydet noget for dig, eller det, at de her papirdyr har tilhørt din farmor. Det er jo ikke kun objekterne i sig selv, men også de narrativer, som de bærer på, som betyder noget.
Traditioner er med til at skabe ro
Foruden genstande med en historie er også traditioner og ritualer med til at gøre julen værdifuld for Alexander og Mathias. De holder af den langsommelighed, som man hengiver sig til, når man fx sidder i flere dage, måske flere uger, og sysler med bl.a. julepynt og julebag.
– Gentagelsen i, at man hvert år folder papiret ud, og en glaskugle kommer til syne. Traditioner og ritualer er en anledning til noget socialt. De knytter folk sammen, siger Mathias, og Alexander supplerer:
– Med de ting, man gør igen og igen, opstår der jo også en særlig ro. I en ellers travl verden er der noget beroligende i ritualet, og at alting er, som det plejer at være. Det grundfæster os.
Ornamentets kraft
Selvom Mathias og Alexander ofte rejser væk i julen, fordi de mange traditioner også til tider kan virke begrænsende for den individuelle frihed, er de også enige om, at julen kan noget særligt.
– Hvis der skal være en overskrift på alt det her, må det være ornamentets kraft! I så mange år har vi gjort alt, hvad vi har kunnet, for at rydde alt væk, som var ornamentalt, så vi i dag står med hvide plastikmalingsvægge og sorte plaststole.
– I julen omgiver vi os med ting, vi har en relation til. Blomsterne på bordet sætter os i forbindelse med naturen, arvestykkerne sætter os i forbindelse med mennesker og tider før os osv. Det sætter os i forbindelse med en masse ting, som jeg synes, vi som samfund for længe har prøvet at komme af med.
– Julen minder os om en tilbagevenden til ting, som har fysiske kvaliteter, men som også forbinder os til der, hvor vi kommer fra. Der ligger en stor kvalitet i at plukke blommer, lave marmelade af dem og servere det for dem, man elsker. Det behøver ikke at være så meget sværere end det, forklarer Mathias.