© Niklas Adrian Vindelev

Opskrift på kinesisk kokosmarmelade med bare 5 ingredienser

Kaya-marmelade har en karamelagtig konsistens og en blød tekstur, der kan nydes på et ristet stykke brød eller under en skive ost. Her deler Goose Deli deres ellers hemmelige opskrift på det kinesiske kondiment.

Goose Delis Kaya-sauce

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 portion

  • 12 æg
  • 6 dl fed kokosmælk
  • 6 dl brun farin
  • 1/2 tsk. salt
  • 4 stilke pandanblade (Du kan finde frosne pandanblade hos de fleste kinesiske købmænd)

Sådan gør du

  1. Pisk æggene grundigt, og si dem gennem et dørslag for at fjerne eventuelle klumper.
  1. Bland kokosmælk, brun farin og salt i æggemassen.
  1. Sæt blandingen over et vandbad, og pisk jævnligt, indtil blandingen bliver tyk. Det er vigtigt, at blandingen ikke bliver så varm, at ægget klumper.
  1. Når den rigtige konsistens er opnået, tilsættes pandanbladene, som får lov til at trække, indtil kayaen er kold.

Servering

Lad kaya-saucen hvile og afkøle. Spis det herefter på ristet hvidt brød med et godt lag smør.

TIP: Har du ikke pandan, kan du i stedet bruge vanilje og/eller citrongræs. Det giver ikke helt den samme aroma, men det er tæt på.

LÆS OGSÅ