
Æblekage med vanilje
Hvis du kan lide en æblekage med et twist, skal du prøve denne lækre opskrift på æblekage med vanilje.
AfMorten Heiberg
Skøn æblekage med vanilje
Opskrift til 8 pers.
Det skal du bruge:
- æbler 1 kg, faste
- smør 60 g
- honning 50 g
- smør 250 g, blødt
- flormelis 250 g
- vanilje 1 stang
- æg 4
- hvedemel 250 g
- bagepulver 2 tsk.
- salt ½ tsk.
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 220°. Smør og strø mel i en kageform, stil den i køleskabet.
- Skræl æblerne, fjern kernehuset, og skær dem i skiver på 2 cm. Lad dem tage farve på en pande med 60 g smør. Tilsæt honning, og lad blandingen karamellisere til en lys brun farve. Hæld æblerne i et fad, og lad dem afkøle.
- Kom 250 g blødt smør i en skål sammen med flormelis, og pisk massen luftig. Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud, og tilsæt dem. Kom æggene i et ad gangen, og pisk godt.
- Sigt hvedemel, bagepulver og salt ned i en skål. Sigt det derefter endnu en gang over ægge-smør-blandingen. Bland det hurtigt sammen. Tilsæt ganske forsigtigt de karamelliserede æbler, og vend dem i blandingen.
- Tag den smurte kageform ud af køleskabet, og hæld dejen i den. Stil dejen i ovnen, og lad den bage i ca. 50 minutter, eller indtil kagen er fast og har taget farve. Hvis overfladen bliver for mørk, inden bagetiden er ovre, så dæk overfladen med et stykke stanniol.
- Tag kagen ud af ovnen, og lad den stå i mindst 10 minutter i formen, før den vendes ud på en bagerist for at afkøle.