Opskrift af Morten Heiberg.
Til 4-6 personer:
Kage
Smør 55 g
Mørk chokolade 60 g,
70% kakao, hakket
Æg 2 stk., delt i blommer og hvider
Sukker 25 g
Mel 20g
Mandelmel 2 spsk.
• Forvarm ovnen til 180°.
• Beklæd en bageplade med bagepapir.
• Smør en kagering med diam. på ca. 18 cm med lidt smør, og sæt den på pladen.
• Smelt smørret i en lille gryde. tag gryden af varmen. Tilsæt chokolade.
• Brug en gummidejskraber, og rør rundt, til blandingen er ensartet.
• Tilsæt æggeblommerne.
• Tag en anden skål, og pisk æggehviderne skummende.
• Tilsæt sukker, og pisk dem stive.
• Vend 1/3 af hviderne i chokoladeblandingen. Resten smides ud.
• Sigt melet i, og kom derefter mandelmel i.
• Vend det hele sammen, og hæld dejen i den smurte kagering.
• Bag den midt i ovnen i ca. 15 min., eller indtil den er hævet op.
• Lad kagen afkøle på en bagerist.
Kaffesirup
Vand 1⁄2 dl
Sukker 50 g
Friskbrygget espresso 1 kop
• Bring vand og sukker i kog, og lad det småkoge i 2 min.
• Tag gryden af varmen, og tilsæt kaffen. Opbevar siruppen i en tætsluttende beholder i køleskabet.
• Placér en ren kagering i samme diameter som kagen på et lille fad.
• Fór ringen med et plastikkantbånd eller en strimmel bagepapir.
• Læg den bagte kagebund i.
• Pensel med et godt stryg af kaffesirup. Stil fadet til side.
Kaffemousse
Mørk chokolade 100 g, min. 60% kakao
Piskefløde 180 g
Æggeblommer 3
Sukker 50 g
Kaffe 4 tsk., meget stærk
• Hak chokoladen, og smelt den i en skål over et vandbad.
• Pisk fløden til let skum, og afkøl.
• Pisk æggeblommer og sukker skummende. Tilsæt kaffe, og vend den smeltede chokolade i. Vend den letpiskede flødeskum i. Hæld straks derefter moussen over kagebunden.
• Stil kagen i fryseren i mindst 2 timer.
Chokoladeovertræk
Mørk chokolade 90 g
Piskefløde 1,2 dl
Glukosesirup 30 g
Tip: Tilbered først chokoladeovertrækket, når du skal bruge det.
• Hak chokoladen fint, og kom i en skål.
• Kog piskefløde og glukosesirup op.
• Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør med en gummidejskraber, indtil blandingen er ensartet.
• Hæld chokoladeblandingen i en lille, høj beholder, og kør med en stavblender. Sæt stavblenderen skråt ned, og ret den op, før du tænder den. På den måde undgår du luftbobler.
• Tag kagen ud af fryseren, og fjern strimlen rundt om kagen.
• Stil kagen på en rist. Sæt kagen, så den rager lidt ud over ristens kant.
• Begynd fra midten, og hæld chokoladeovertræk over kagen.
• Løft kagen af risten med en paletkniv.
• Stil kagen på et serveringsfad, og lad den tø op i køleskabet.