Kom vandet i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt olie og salt. Skræl rødbederne, og riv på den grove side af et rivejern. Vend rødbede i væsken, og tilsæt dernæst melet lidt af gangen. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 30 minutter.
Del dejen i 4 eller 8 lige store dele, og rul ud til pizzaer.
Skræl kartofler og rødbeder, og skær i ultratynde skiver fx på en mandolin. Smør bundene med olivenolie og dernæst med ricotta. Læg kartofler og rødbeder taglagte, og top med chorizo i skiver og hakket rosmarin. Dryp olivenolie over, og krydr med salt og peber.
Bag pizzaerne i forvarmet ovn ved 250 ° i ca. 6-8 minutter.