Pistaciemazarin med dulcey-chokolade-creme

Denne uimodståelige mazarin med pistacie nydes, som den er, med en blød dulcey-chokoladecreme. Kagen er fuldstændig uimodståelig.

Pistaciemazarin med dulcey-chokolade-creme
© Foto: Tia Borgsmidt, styling: Lone Kjær

Pistaciemazarin med dulcey-chokolade-creme

1 kage, ca. 10 stk.

Det skal du bruge:

PISTACIEMAZARIN

  • 50 g usaltede pistacienødder
  • 75 g hvid chokolade – fx Valrhona Ivoire 35 % (den har en skøn smag af vanilje)
  • 120 g marcipan
  • 120 g sukker
  • 120 g blødt smør
  • 2 æg

DULCEY-CHOKOLADECREME

  • 75 g chokolade – Valrhona
  • Dolcey 32 % (chokoladen er gylden som karamel)
  • 75 g smør
  • 50 g flormelis
  • 1 spsk. fløde

Sådan gør du:

PISTACIEMAZARIN

  • Blend pistacienødder til mel. Hak den hvide chokolade.
  • Riv marcipanen groft, og rør med sukker i en skål. Tilsæt blødt smør, og pisk det sammen. Tilsæt æg, og pisk, og vend dernæst med pistaciemel og hvid chokolade.
  • Fordel mazarinmassen i en form, ca. 15 x 20 cm, og bag i forvarmet ovn ved 175° i ca. 20 min.

DULCEY-CHOKOLADECREME

  • Kom chokoladen i en skål, og smelt over vandbad.
  • Kom smør og flormelis i en skål, og pisk det blødt. Tilsæt smeltet chokolade og dernæst fløde, og rør sammen til en blank chokoladecreme.

DEKORATION

  • Kagen opbevares på køl indtil servering.
  • Kom chokoladecremen i en sprøjtepose med tylle, og dekorér kagen. Skær kagen ud med en skarp kniv, og servér.

Læs også: