Citronmarineret kylling med parmaskinke
© Styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt

Lav den lækreste citronmarinerede kylling med parmaskinke i din airfryer

Saftig kylling tætpakket med smag og noter af citron indhyllet i et sprødt ydre. Det bliver ikke meget bedre og faktisk heller ikke meget nemmere!

Citronmarineret kylling i sprød parmaskinke

Kyllingepakkerne minder lidt om saltimbocca og tilberedes i en airfryer, hvor skinken bliver sprød, og kødet lækkert saftigt.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Citronmarineret kylling

  • 1 citroner, (revet skal og saft af citroner)
  • ½ fed hvidløg
  • kviste frisk timian eller rosmarin
  • 1½ spsk. olivenolie
  • 2 kyllingebryststykker uden skind og ben
  • flagesalt og peber
  • 2 kviste salvie
  • 4 skiver parmaskinke
  • 2 træspyd

Sådan gør du

  1. Rør citronskal og -saft med presset hvidløg, hakket timian og olivenolie.
  1. Bank kyllingebryststykkerne let flade med en kødhammer, og læg dem i et fad med bagepapir.
  1. Dryp marinaden over, og krydr med flagesalt og peber.
  1. Lad kyllingestykkerne marinere et par timer.
  1. Tag kyllingestykkerne op, og læg en kvist salvie og et par skiver parmaskinke på hver.
  1. Rul/fold sammen, så parmaskinken er yderst, og fæstn med træspyd.
  1. Steg kyllingepakkerne i din airfryer ved 180o i ca. 12 min., til skinken er sprød, og kødsaften klar.