Kikærtegryde med abrikos, tomat og varme krydderier

Her får du en nem og lækker gryderet med inspiration fra Marokko.

© Chris Tonnesen

Kikærtegryde med abrikos, tomat og varme krydderier

Det skal du bruge:

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 150 g tørrede abrikoser
  • olie til stegning
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. kanel
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 ds. kikærter
  • 2 ½ dl grøntsagsbouillon
  • 2 ds. cherrytomater eller hakkede tomater
  • 200 g couscous
  • 1 bdt. koriander
  • salt

Det skal du gøre:

  1. Pil og hak løg og hvidløg.
  2. Skræl gulerødderne, og skær dem i skrå skiver. Halvér abrikoserne.
  3. Varm en sjat olie i en stor gryde, og sautér løg, hvidløg og gulerødder, til løgene er klare.
  4. Kom nu krydderierne ved, og steg videre et minuts tid. Tilsæt kikærter, grøntsagsbouillon, tomater og abrikoser. Bring gryden i kog, og lad den simre uden låg i 20 minutter. Smag til med salt.
  5. Tilbered din couscous efter anvisningen på pakken.
  6. Top med koriander ved servering og nyd din kikærtegryde med couscous.
© Chris Tonnesen

Nadia Mathiasen

... Er kvinden bag bloggen foodfanatic.dk.

Flere kødfrie dage er en ny kogebog af Nadia Mathiasen, som uge for uge, året rundt, inspirerer læseren til at spise mindre kød og værdsætte det grønne køkken, 249, 95 kr., Strandberg Publishing.