
Sprødstegt and med flødebraiseret grønkål
Sprødstegt and dufter og smager af jul. Vi serverer retten med stegesky og drysser med hasselnødder.
AfTil 4 personer
andebryster 3 stk.
sojasauce 1 spsk.
salt og peber
timian én stilk
smør 50 g
frisk grønkål 8 blade
hvidløg 1 fed
olie
hvidvin 1 dl
piskefløde 2 dl
hasselnødder 4 spsk.
Sæt ovnen på 225°.
Smør en ildfast form, hæld soja i, og drys med peber og timian.
Læg anden herpå med skindet opad.
Drys lidt salt på andebrysterne, og læg smør på.
Steg andebrysterne i 20 min.
Træk den tykke stilk fra bladene, og skær grønkålen i mindre stykker.
Hak hvidløget, og svits i olie i en gryde.
Kom vin på, og lad den dampe næsten helt væk.
Kom fløden på, og lad den koge op.
Vend nu kålen i, og lad den simre under omrøring i 5 min.
Servér kålen med udskåren and, sky fra panden og et drys hasselnødder.