
Pâte de Fruit eller – som vi siger på dansk – 'flæsk'
Hvis du kun kender Pâte de Fruit, eller mere mundret 'flæsk', fra butikkerne, kan du godt forberede dig på en smags-overraskelse!
AfMorten Heiberg
Ca. 50 stk.
Det skal du bruge:
Pektin 15 g
Sukker 50 g
Solbærpuré 500 g
Sukker 500 g
Glukose 75 g
Invertsukker eller honning 75 g
Citronsyre eller nogle dråber citronsaft ca. 1⁄4 tsk.
Sådan gør du:
Bland pektin og 50 g sukker i en lille skål.
Kom puréen i en gryde, tilsæt pektin/ sukkerblandingen, og bring det hele i kog.
Tilsæt resten af sukkeret, glukosen og invertsukker, og lad det koge til 108 °.
Tilsæt citronsyre, og bland det hele rundt.
Hæld blandingen i en form foret med bagepapir eller i en ramme i et ca. 2 cm tykt lag.
* Lad blandingen køle helt af, før den skæres i passende stykker, der vendes i sukker.