En klassiker på de danske julefrokostborde. Det er enkelt at lave og luksus at få i gave. Sildene bliver bedst, hvis de får god tid til at marinere i lagen.
Det skal du bruge
500 g ferske små sildefileter
2 ½ dl eddike
100 g brun farin
100 g sukker
1 spsk. salt
1 tsk. sorte peberkorn
1 tsk. helt allehånde
5 nelliker
1 laurbærblad
1 rødløg
Sådan gør du
Skær sildefileterne igennem på langs af hver rygside, og kom dem i en skål. Hæld koldt vand over, og sæt på køl i mindst 12 timer. Skift gerne vandet flere gange.
Kom eddike, brun farin og sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt krydderier, og afkøl lagen. Smag lagen til – jo bedre den smager, des bedre bliver sildene.
Pil løget, og skær det i tynde skiver. Tag sildene op af vandet, og tør dem godt. Kom sildene i et glas sammen med rødløg, og hæld eddikelagen over.
Luk låget til, og lad sildene trække i min. 1 uge.