
Lav nemme og lækre saltkarameller til jul
Glæd store og små med de lækreste hjemmelavede saltkarameller. Få den komplette guide til, hvordan du laver de perfekte flødekarameller til julen. Velbekomme!
AfMarie Melchior
Saltede flødekarameller
Ca. 45-50 stk.
Det skal du bruge:
- 2 dl piskefløde
- 200 g sukker
- 1 spsk. vaniljesukker
- 100 g glukose
- 50 g smør
- 1 spsk. flagesalt
Sådan gør du:
- Hæld piskefløde, sukker, vaniljesukker, smør og glukose i en gryde. Kog det hele sammen ved jævn varme, mens der røres. Det tager ca. 12-15 min.
- Brug et sukkertermometer til at måle temperaturen. Karamellen er klar, når den er 120° varm.
- Tag gryden af varmen. Rør godt rundt. Beklæd en beholder på ca. 20 x 20 cm med bagepapir på bund og sider. Smør papiret med smagsneutral olie. Hæld den flydende karamel i beholderen, og drys overfladen med havsalt.
- Køl karamellen af ved stuetemperatur, til den er skærbar.
- Skær karamellen ud i firkanter på ca. 2 x 2 cm, og pak dem ind i flot papir, og hæng dem evt. på juletræet.