© bobedre.dk

Lækre konfekthjerter

Hjerterne er fyldt med glasur og smager himmelsk.

Konfekthjerter

Det skal du bruge:

  • 200 g ren, rå marcipan
  • 100 g smuttede, fintmalede mandler
  • korn af ½ vaniljestang
  • 1 æg (deles i blomme og hvide)
  • flormelis til udrulning

Pynt og fyld

  • 100 g flormelis
  • 2-3 tsk. citronsaft
  • strimlet sukat eller coctailbær

Sådan gør du:

  1. Ælt marcipan med mandler, vanilje og 2 spsk. af æggehviden.
  2. Udrul dejen 6-7 mm tykt på flormelis-drysset bagepapir, og udstik ca. 5 cm store hjerter.
  3. Brug en udstiksform eller skær i hånden.
  4. Tril marcipanresterne til tynde pølser, læg dem ovenpå, og tryk riller i dem med en træpind.
  5. Pensl hjerternes rillede kanter med æggeblomme, rørt sammen med 2 spsk. vand.
  6. Bag kagerne i en 200 grader varm ovn i 5-6 minutter.
  7. Fyld dem med glasur, og læg pynten på kagerne, inden glasuren stivner.

Hjemmelavet økologisk marcipan

Sådan gør du:

  1. Mal eller blend 250 g økologiske mandler med skal.
  2. Bland 2,5 spsk. økologisk honning og 2 tsk. rosenvand.
  3. Mos mandelmassen med en gaffel, og ælt den derefter med hænderne til en sammenhængende og smidig dej.
  4. Økologisk marcipan smuldrer nemt, men smager himmelsk.