© Pia Enghild

Opskrift på æblekage med smuldrelåg

Æble-smuldrekagen er skøn på julebordet, hvor æblerne får ekstra sødme af rosiner udblødt i calvados.

Æblekage med smuldrelåg

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Fyld

  • ⅓ kg æbler, ingridmarie er gode
  • 41 g rosiner
  • ½ spsk. calvados
  • 25 g grofthakkede hasselnødder

Krydderiblanding

  • 25 g lys rørsukker
  • ⅓ tsk. kanel
  • ¼ tsk. revet muskatnød
  • ¼ tsk. stødt ingefær
  • ¼ vaniljestang, kornene herfra

Smuldredej

  • 41 g smør
  • 50 g kagemel
  • 25 g lys rørsukker
  • ¼ tsk. revet muskatnød
  • ¼ tsk. stødt ingefær
  • ¼ vaniljestang, kornene herfra

Sådan gør du:

  • Forvarm ovnen til 190°.
  • Lad rosinerne trække i calvados. Skræl æblerne, og skær dem i tynde både eller tern.
  • Bland sukker, krydderier og hasselnødder sammen.
  • Til dejen blandes mel og krydderier grundigt, inden du smuldrer det bløde smør i. Tilsæt sukkeret, og smuldr det jævnt til en grynet dej.
  • Smør et ildfast fad grundigt. Fordel halvdelen af æblerne, rosinerne og hasselnødderne i et jævnt lag.
  • Drys halvdelen af krydderiblandingen over, og fordel så resten af æblerne, rosiner og nødder.
  • Drys nu med det sidste af krydderierne, og fordel til sidst smuldredejen jævnt over æblerne.
  • Sæt det ildfaste fad på en plade midt i den varme ovn, og bag kagen i ca. 40 minutter.
  • Server æblekagen lun gerne med iskoldt flødeskum til.