Japansk misosuppe

Her er en skøn opskrift på en misosuppe, der booster din sundhed.

Lækker japansk misosuppe anrettet flot i skåle fra Muji © Foto: Tia Borgsmidt, Styling: Lone Kjær

Misosuppe med kylling, svampe, nudler og kål

Det asiatiske køkkens hemmelige våben, miso, er en smart genvej til en rig umamismag og varmende retter. Her er den anvendt i en klar suppe med stegt kylling, grøntsager og svampe.
Det er rimelig simpelt at lave en velsmagende og fyldig misosuppe. Serveres den med masser af grønt, kylling og fuldkornsnudler, er du sikker på at få både kostfibre og masser af proteiner.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Suppe

  • 1 spsk. mørk misopasta
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • Saft af 1⁄2 citron eller lime
  • 1½ spsk. sojasauce
  • ¾ l kogende vand

Fyld

  • 100 g fuldkornsnudler
  • 1 stk. kyllingebryst uden skind og ben
  • 100 g svampe, fx shiitake og champignon
  • 1 spsk. olivenolie
  • 50 g edamamebønner
  • 50 g hvid- eller spidskål
  • Salt og peber

Topping

  • ½ Bundt forårsløg
  • ½ Bundt koriander
  • ½ stk. grøn chili

Sådan gør du:

Suppe:

  • Rør misopasta med ingefær, citron- eller limesaft og sojasauce.
  • Hæld kogende vand over, og rør, til misoen er opløst.
  • Hæld suppen i en gryde, og hold den varm, men uden at den koger.

Fyld:

  • Kog nudlerne som angivet på emballagen, og afdryp.
  • Skær kyllingen i strimler.
  • Rens svampene, og halvér dem evt.
  • Varm halvdelen af olien på en pande, og steg kyllingen, til den er mør.
  • Krydr med lidt salt og peber.
  • Tag kyllingen af panden, og tilsæt resten af olien.
  • Steg svampene et par minutter ved god varme.
  • Snit kålen fint.

Topping:

  • Snit forårsløg.
  • Skyl og afdryp koriander.
  • Halvér chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint.

Servering:

  • Fordel kogte nudler, kylling, svampe, grøntsager samt bønner i fire skåle.
  • Hæld den varme suppe over, og top med forårsløg, chili og koriander.