Tortilla a la pizza
4 personer.
Det er vildt nemt at lave tortillapizzaer, og de smager supergodt en aften, hvor maden gerne må være enkel. Pizzaerne toppes med sæsonens søde majs, babyspinat og chili.
Det skal du bruge:
Tortilla a la pizza
- 8 fuldkornstortillaer
- 1 dl tacosauce, medium
- 2 stykker hel mozzarella
- 200 g chorizopølse
- 100 g fetaost i tern
- 8 kviste frisk rosmarin
- Flagesalt og peber
Majssalsa
- 2 majskolber
- 1 rød chili
- 100 g babyspinat
Sådan gør du:
Tortilla a la pizza
- Fordel tortillaerne på bageplader med bagepapir.
- Smør tacosauce på tortillaerne.
- Findel mozzarella, og skær chorizo i skiver.
- Fordel mozzarella, chorizo og smuldret fetaost på tortillaerne. Hak rosmarin, og drys over. Krydr med flagesalt og peber.
- Bag tortillapizzaerne i ovnen ved 225° i 8-10 min.
Majssalsa
- Fjern de yderste blade af majsene, og kog dem i ca. 5 min.
- Afdryp majsene, og skær majs fra kolberne.
- Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint.
- Skyl og slyng babyspinaten tør.
- Vend majs med chili og spinat, og top pizzaerne med salsa før servering.
- Fold dem sammen, og nyd dem.