En fyldig og mættende salat med sæsonens æbler og svampe er lækkert tilbehør til fx en svinekotelet. Afhængigt af smag kan du erstatte kogt bulgur med enten en rest kogt ris, kartofler eller perlespelt.
Det skal du bruge:
Timianstegte svampe:
300 g blandede svampe
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
3 kviste frisk timian
1 spsk. balsamicoeddike
1 tsk. rørsukker
Flagesalt og peber
Sensommersalat:
1 pose blandede salater
1 hjertesalat
2 æbler
100 g kogt ris, bulgur, couscous eller perlespelt
Svinekoteller:
4 svinekoteletter med skaft
Flagesalt og peber
1 spsk. olivenolie
Sådan gør du:
Timianstegte svampe:
Børst svampene rene. Pres hvidløget. Varm olien på en pande, og steg svampe med hvidløg og timian ved god varme et par minutter.
Tilsæt balsamico, og lad det fordampe. Drys sukker over, og lad det smelte.
Tag svampene af panden, og smag til med flagesalt og peber.
Sensommersalat:
Skyl salaterne, og slyng dem tørre.
Skær æblerne i kvarter, fjern kernehus, og skær æblerne i både.
Vend salat med bulgur, æbler og timianstegte svampe.
Svinekoteller:
Krydr kødet med salt og peber.
Varme olien på en pande, og steg koteletterne i ca. 3 min. på hver side.