Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Stegt nudelsalat med teriyakioksekød, sprøde grøntsager og peanuts

Det er ultranemt at lave en stegt nudelsalat. Få opskriften her!

© Foto: Tia Borgsmidt, Opskrift og styling: Lone Kjær - Stegte nudler er en nem og smagfuld ret til de dage, hvor det skal gå lidt hurtigt. Her serveret med grøntsager og oksekød. Tallerkenen er fra Aage Würtz, og den lille skål fra Lone Schubert.

Stegt nudelsalat med teriyakioksekød, sprøde grøntsager og peanuts

4 personer

Det er ultranemt at lave en stegt nudelsalat. At det så tilmed er sundt og smager dejligt, er blot en bonus. Har du rester tilovers, kan den fint spises til frokost dagen efter.

Det skal du bruge:

Sprøde grøntsager

  • 1 lille spidskål
  • 2 gulerødder
  • 200 g grønne bønner
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 spsk. sojasauce

Teriyakioksekød

  • 1 spsk. olivenolie
  • 400 g oksekød i strimler
  • 4 spsk. teriyakisauce

Topping

  • 1 bundt frisk koriander
  • 2 spsk. peanuts

Sådan gør du:

  1. Kog nudlerne som angivet på emballagen, og afdryp.
  2. Fjern de yderste blade og stokken fra kålen, og snit den fint.
  3. Skær gulerødder i strimler. Nip bønnerne. Snit forårsløg.
  4. Varm olien på en pande, og steg kødet 2-3 min. på hver side. Tilsæt teriyaki, og tag kødet af panden.
  5. Steg kål, gulerødder og bønner et par minutter på samme pande.
  6. Tilsæt nudler, og vend rundt.
  7. Tilsæt sojasauce, og steg et par minutter.
  8. Anret de stegte nudler i skåle sammen med grønt og teriyakistegt kød.
  9. Top med frisk koriander og peanuts.

Relaterede Artikler