Der er utrolig meget smag og mæthed i denne lækre, smovsede bønnesalat, som i øvrigt kun bliver bedre af at stå lidt, så bønnerne kan nå at trække smag.
Det skal du bruge:
1 dåse butterbeans eller kikærter
1 dåse blandede bønner
1 løg
1 rød chili
1 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
2 avocadoer
1 håndfuld persille
2 spsk. peanuts
50 g rucola
100 g fetaost
Revet skal og saft af 1 citron
3 spsk. olivenolie
Flagesalt og peber
Sådan gør du:
Skyl og afdryp bønnerne.
Pil og hak løget.
Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint.
Pres hvidløget.
Skær peberfrugt i små tern.
Halvér avocadoerne, fjern stenene, og skær avocado i tern.
Skyl og hak persillen.
Hak peanuts.
Skyl og afdryp rucolaen.
Vend bønner med løg, chili, hvidløg, peberfrugt, avocado, persille og peanuts.
Vend nu med smuldret fetaost og rucola, og smag salaten til med lidt citronskal og -saft, olivenolie, salt og peber.