burger miniburger mini slider cheddar cheese bacon

Saftige sliders med stærk cheddar

De små burgere er utrolig trendy, og det er ikke uden grund! Her er grundopskriften, men den kan varieres efter behov.

Hvis du vil være meget populær, så overrask med et fad med disse sliders midt under en spændende fodboldkamp i tv.

Ca. 12 stk.

Det skal du bruge:

  • 1 pose brødblanding fra Mejnerts Mølle
  • 1 stk. æg
  • 1 pose tørgær
  • Sesamfrø til strø
  • 500 g hakket oksekød
  • Salt og peber
  • 12 små skiver stærk cheddar
  • 6 skiver bacon
  • Mayonnaise
  • Salatblade
  • Tomat
  • Løg

Sådan gør du:

  1. Tilbered brødblandingen efter anvisning på emballagen
  2. Men byt en halv deciliter af vandet ud med et æg for at gøre bollerne mere luftige
  3. Form 12 små burgerboller, og læg dem på bagepladen
  4. Resten af dejen kan du forme til et brød - eller bag flere burgerboller til fryseren
  5. Steg baconet sprødt og skær i halve
  6. Steg små burgere af kødet, og lad osten smelte herpå det sidste minut
  7. Anret burgerne, og hold dem sammen med små tandstikkere