Nem lasagne med chorizo, kål og ricotta

Denne lasagne med chorizo, kål og ricotta er nem at lave, smager dejligt og er perfekt hverdagsmad, når man har travlt. Få opskriften her!

© Anders Schønnemann

### Opskrift på nem lasagne med chorizo, kål og ricotta
Vi udfordrer den klassiske lasagne med en variant uden kødsauce eller bechamel. Denne lasagne indeholder nemlig krydret chorizo, kål og ricaotte og er super nem at lave!

4 personer

savoykål 1 stk.
løg 1 stk.
olivenolie 2 spsk.
hvidløg 2 fed
frisk rosmarin 4 kviste
salt og peber
cherrytomater 2 dåser
ricotta 400 g
oregano 2 tsk.
friske lasagneplader 200 g
chorizopølse i skiver 100 g
mozzarella 100 g reven

• Fjern stokken og de yderste blade af kålen, og snit den fint. Hak løget. • Varm olien i en gryde, og svits løg med presset hvidløg, hakket rosmarin og kål et par minutter, indtil kålen falder lidt sammen. Krydr med salt og peber, og tag af varmen. • Varm ovnen op til 200°. • Læg lasagneplader, kål, cherrytomater, chorizopølse og ricottta i lag i et smurt, ovnfast fad. Gentag, og slut med et lag ricotta. Krydr med oregano mellem hvert lag. • Drys med mozzarella, og bag lasagnen i ca. 30 min.

Relaterede Artikler