© Anders Schønnemann

Opskrift på laks og kartofler med trøffelolie og æblesalat

Med denne opskrift slipper du for stegeos, for både fisk og kartofler bliver nemlig tilberedt i ovnen.

Laks og kartofler med trøffelolie og æblesalat

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Det skal du bruge

  • ½ kg små, vaskede kartofler
  • ½ spsk. olivenolie
  • 1 tsk. trøffelolie
  • 2 stk. laksefileter
  • ½ spsk. citronsaft
  • 1 tsk. sukker
  • ½ æble
  • ½ løg
  • kapersbær til pynt
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Sæt ovnen på 250 grader.
  • Vend kartoflerne med olivenolie og salt, og stil dem i ovnen i ca. 25 minutter.
  • Læg laksen i et ildfast fad. Dryp lidt olivenolie over laksen, og drys med salt og peber.
  • Bag laksen ved siden af kartoflerne i 10 minutter.
  • Kom sukker og citronsaft i en skål.
  • Hak æble og løg fint, og vend det i.
  • Tag laksen ud af ovnen.
  • Tag kartoflerne ud, og vend dem med trøffelolie.
  • Servér kartofler og laks med æblesalaten og kapersbær.

Trøffelolie i små mængder smager skønt. I store mængder bliver det for dominerende. Prøv nogle dråber i din søndagsomelet, i flødesaucen til dampet fisk, i risottoen med svampe eller med din pasta, som bliver vendt med ovnstegte rodfrugter.