Hjemmelavet pizza med persillepesto og stracciatella

Syndig og sund på én og samme tid! Prøv denne grønne pizza, som er 100% hjemmelavet.

Pizza med asparges
© Stine Christiansen

Hjemmelavet grøn pizza med persillepesto og stracciatella

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 pizzaer

Dej

  • 2 dl vand
  • 200 g hvedemel, gene manitoba
  • 4 g gær
  • 7½ g salt
  • 100 g hvedemel
  • 1½ spsk. vand

Persillepesto

  • ½ bdt. bredbladet persille
  • ½ fed hvidløg
  • 15 g fintrevet parmesan
  • 7½ g ristede pinjekerner
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og peber

Fyld

  • 3 forårsløg
  • 4 grønne asparges
  • 1 små squash
  • 125 g stracciatella eller burrata
  • olivenoliespray
  • revet citronskal fra 1/2 citron
  • revet parmesan

Sådan gør du:

  1. Rør vand, mel og gær sammen i en skål og dæk med plastfolie. Lad det stå i køleskabet til næste dag, mindst 18 timer.
  1. Kom dejen i en røremaskine og ælt den godt igennem i ca. 4 min. Tilføj salt, hvedemel og lidt ekstra vand, 2-3 spsk. Ælt dejen ved høj hastighed i yderligere 5 min., til den er elastisk og slipper skålen.
  1. Hæld dejen ud på bordet, spænd den op, og kom den i en olieret beholder med låg.
  1. Lad den stå på bordet i ca. 3-4 timer.
  1. Del dejen i fire, form til boller, og lad dem hæve i en lukket beholder til dobbelt størrelse, og så er de klar.
  1. Snit forårsløg, asparges og squash i fine tynde strimler på langs på et mandolinjern eller med en tyndskræller, og læg dem i iskoldt vand.
  1. Kør alle ingredienserne til persillepesto på en multihakker eller blender.
  1. Træk pizzadejen ud og drej med håndfladen til en rund pizza. Hvis du ruller dejen, trykker du luften ud af dejen.
  1. Smør pizzaerne med lidt stracciatella og pesto. Træk pizzabunden over på en pizzaspade og bag pizzaen nederst i ovnen ved traditionel over- og undervarme ved 275°, gerne på en pizzabagesten, i ca. 4 min. Top med squash, forårsløg og asparges, spray med lidt olie, og bag yderligere 1-2 min.
  1. Drys med lidt revet citronskal samt parmesan og servér straks.

LÆS OGSÅ