
Grønkålstærte med gedeost og pancetta
Giv tærten et comeback med grønkål, gedeost og pancetta. Servér tærten med en sprød salat som tilbehør.
Af1 stor tærte 4-6 personer
INGREDIENSER
Tærtedej:
75 g grahamsmel 125 g hvedemel
1 tsk. salt
100 g smør
1-2 spsk. koldt vand
Fyld:
200 g ribbet grønkål 100 g pancetta i tern 1 fed hvidløg
salt og peber
4 æg
2 dl cremefraiche 100 g gedeost
FREMGANGSMÅDE:
• Bland grahamsmel, hvedemel og salt sammen. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melblandingen. Saml dejen hurtigt med koldt vand. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile ca. 30 min. i køleskabet.
• Tænd ovnen på 200 °.
• Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Træk det ene stykke bagepapir af, og vend det andet med den udrullede mørdej nedad hen over en smurt tærteform ca. 25 cm i diameter. Træk forsigtigt bagepapiret af, og tryk dejen godt ned i formen, så den kommer op ad kanten.
Fyld:
• Rens grønkålen, og snit den fint. Steg pancetta næsten sprød på en stor tør pande. Tilsæt grønkål - den fylder meget, men falder lidt sammen – og presset hvidløg. Steg kålen i ca. 5 min. Krydr med salt og peber.
• Rør æg med cremefraiche, og vend med grønkål-pancetta-blandingen. Hæld fyldet over tærten. Smuldr med gedeost, og bag tærten i ovnen i ca. 25 min., til æggemassen er fast.