
Grøn gazpacho med fjordrejer
Let, lækker og forfriskende suppe. Perfekt servering til en lun sommeraften med et glas køligt hvidvin, eller som forret til midsommerfesten.
AfLone Kjær
### Opskrift på grøn gazpacho med fjordrejer
4 personer
Det er lækkert med en kold suppe på en varm sommerdag, og gazpacho er en af de mest populære. Suppen findes i et væld af varianter, og her får du en version med grønne grøntsager og fjordrejer, som er nem at lave og smager forrygende.
### Ingredienser til grøn gazpacho
krydderurter 1⁄2 dl fx basilikum, persille og kørvel
agurk 1 stk.
grøn peberfrugt 1 stk. avokado 2 stk.
citron 1⁄2 stk.
forårsløg 1 bundt
hvidløg 1 fed
olivenolie 1⁄2 dl
grøntsagsbouillon 3 dl
afkølet cava eller hvidvin 1 dl
salt og peber
lime 1 stk.
fjordrejer 100 g
brøndkarse 1 potte
olivenolie
### Sådan gør du
•Skyl, og hak krydderurterne. Skræl agurken. Skær agurk, peberfrugt og avokado i små tern. Dryp citron over avokado. Snit forårsløg.
•Kom grøntsagerne i en blender sammen med presset hvidløg, olivenolie og bouillon, og blend til en sammenhængende flydende suppe. Justér konsistens med cava / hvidvin og smag til med salt, peber og limesaft. Hvis suppen er for cremet, kan du spæde til med mere bouillon.
•Top suppen med fjordrejer, brøndkarse og et dryp olivenolie.