© Anders Schønnemann

California rolls med stenbiderrogn

Spring sojaen over til sushien - en opskrift på en delikat appetiser før middagen.

Opskrift til 4 personer

sushiris 2 dl
vand 2 1/2 dl
risvineddike 2 spsk.
sukker 11/2 spsk.
salt 1/2 tsk.
mayonnaise 4 spsk.
wasabi 2 tsk.
avocado 1 stk.
tang 4 plader
stenbiderrogn 100 g

Kom ris og vand i en gryde, og kog i 12 minutter. Lad risen trække under låg i 10 min. Bland risvineddike, sukker og salt i den kogte ris. Rør mayonnaisen med wasabi, og skær avocadoen i strimler. Læg en tangplade på en sushimåtte. Læg 1/4 ris på den nederste del af tangpladen. Pres avocado let ned i risen, og fordel 1 spsk. mayonnaise herpå. Rul tangrullen fast sammen, og gentag med de øvrige plader. Skær i små stykker, og top af med stenbiderrogn og lidt snittet tang.

Tip: En flaske tør Marsala er en god investering i velsmag. Et par dråber på panden, efter at du har brunet din kalvekotelet, eller en god sjat i simregryden, og det smager straks af Italien, når det er bedst. Den italienske hedvin findes i både en sød og en tør udgave. Den søde variant kender vi i forvejen som vigtig ingrediens i tiramisu. Fås i velassorterede supermarkeder og hos din vinhandler til ca. 80 kr. flasken.