Casper Sobczyk der drysser mel på pizzadej
© Mutti

Her er TV-kokkens bud på en nem og delikat butterdejspizza

Du behøver ikke nødvendigvis en lang ingrediensliste for at lave lækker aftensmad. Se her, hvordan Casper Sobczyk forvandler få, gode råvarer til en sprød pizza med masser af smag.

Mange bruger sætningen “less is more” som pejlemærke i deres indretning og garderobe. Men der er også god grund til at tage den med i køkkenet. I hverdagen, hvor tiden til indkøb og madlavning er knap, kan du nemlig komme langt ved at lade få, gode råvarer spille hovedrollen.

Sådan er det også hjemme hos Casper Sobczyk. For den kendte TV-kok er det ikke antallet af ingredienser, der betyder noget – men at de ingredienser, han bruger, er af høj kvalitet og produceret med omtanke. Både for råvarerne, jorden og menneskerne, der skal nyde dem.

Derfor er tomatprodukterne fra Mutti fast inventar i hans køkkenskabe. De lækre tomatsaucer er lavet med fokus på den rene, friske smag og kan bruges i et væld af forskellige retter i både weekend- og hverdagskøkkenet – blandt andet en sprød butterdejspizza. Få opskriften i bunden af artiklen!

Friske tomater
© Mutti

Stil krav til dine råvarer

Det siger sig selv, at ingredienserne, du bruger i din madlavning, skal smage lækkert. Men tænker du også over, hvordan de er fremstillet?

Hos den italienske tomatproducent Mutti dækker ordet “kvalitet” over smag såvel som produktion. Som seneste skud på stammen har de lanceret det første tomatprodukt med Zero Residue of Pesticides-certificering på det danske marked: tomatsaucen Passata Zero Residue.

ZRP-certificeringen indikerer, at produktet ikke indeholder spor af pesticider, og der gennemføres tusindvis af kontroller på jorden og planterne for at sikre, at tomatsaucen, der lander på hylderne i butikken, består 100 % italienske solmodne tomater – og intet andet.

Målet er, at alle Muttis kerneprodukter skal have ZRP-certificeringen inden 2025. Med den nye certificering stiler tomatproducenten efter at udfordre de eksisterende lovgivninger på området, så madvarer i fremtiden vil være uden spor af pesticider.

Passata Zero Residue er lavet med 100 % solmodne tomater fra Italien og har en frisk tomatsmag, der kan bruges i mange forskellige retter. Blandt andet på pizza.

© Mutti
Husk at lave ekstra, for pizzaen skal også med i madpakken. Børnene elsker den! — Casper Sobczyk

Sprød butterdejspizza med parmaskinke

Det skal du bruge:

  • En rulle butterdej
  • Mutti Passata Zero Residue tomatsauce
  • Revet cheddar
  • Revet mozzarella
  • Løg, i skiver
  • Hvidløg, revet eller i små tern
  • Parmaskinke
  • Frisk basilikum

Sådan gør du:

  1. Rul butterdejen ud, og smør et jævnt lag Mutti Passata Zero Residue på den ene halvdel.
  2. Top med cheddarost, mozzarella, løg, hvidløg, parmaskinke og frisk basilikum.
  3. Fold dejen sammen, og luk den godt til i enderne, så den holder tæt under bagning.
  4. Pensel pizzaen med æg, og bag den i ovnen ved 180 grader i 20 minutter.
  5. Skær den lune pizza ud i delikate stykker, og server med en frisk salat.

Psst … Vil du se, hvordan Casper laver pizzaen trin for trin? Så se med i videoen her: