Grønne asparges med ristet mandelpuré
En skøn opskrift på vegansk luksusmad.
AfMorten Bang Olsen
Grønne asparges med ristet mandelpuré, sort peberolie og friterede kapers
Til 4 personer.
Det skal du bruge:
Ristet mandelpuré
- 2 fed hvidløg
- 100 g plantesmør
- 100 g mandler
- 1 dl sojafløde
- salt og sort peber
- 1 spsk. citronsaft
Grønne asparges
- 20 stk. grønne asparges
- 50 g plantesmør
- 50 ml solsikkeolie
- salt og sort peber
- sort peberolie
Friterede kapers
- 1 dl saltede kapers
- 2 dl solsikkeolie
- salt
Pynt
- 16 blade bredbladet persille
- 24 stk. skovsyrer
Sådan gør du:
- Pil hvidløg, og snit dem fint. Steg i plantesmør, til de er gyldne. Hæld mandler på, og rist, til de er gyldne. Tilsæt sojafløde, og reducér til halvdelen.
- Blend det hele til en grov puré.
- Smag til med salt, sort peber og citronsaft.
- Tilsæt lidt vand, hvis den er meget tyk.
- Knæk bunde af aspargesene, og nip de små blade af.
- Gem på køl.
- Lav olien med sort peber.
- Dræn kapers, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
- Varm olie til 175 grader, og fritér kapers, til de er let sprøde. Dryp af for olie, og krydr med salt.
- Skær persilleblade i halve stykker, og gem.
- Skyl skovsyren i isvand, sigt og gem.
- Lun mandelpureen op.
- Steg de grønne asparges på en meget varm pande i plantesmør og solsikkeolie, til de er gyldne og al dente. Krydr med salt og sort peber.
- Tag fire flade tallerkener, og fordel 2 spsk. mandelpuré rundt på tallerkenen.
- Læg 5 asparges lidt forskudt ovenpå, og kom 1 tsk. sort peberolie henover.
- Pynt med friteret kapers og urter.