Opskrift på andebryst med asparges og hoisinsauce
© Ulf Svane

Opskrift på andebryst med asparges og hoisinsauce

Enkelt og med et lækkert asiatisk twist.

Andebryst med asparges og hoisinsauce

Den saftige og møre and, kombineret med den sprøde og friske smag af sæsonens asparges og sød hoisinsauce er helt perfekt!

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 stk. andebryst
  • salt og peber
  • smør eller olie til stegning
  • ½ bundt grønne asparges
  • sort sesam
  • 1 spsk. sesamolie hoisinsauce

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180°.
  1. Rids skindet på kødet, og krydr med salt og peber.
  1. Varm smør eller olie på en pande, og brun kødet på skindsiden.
  1. Læg kødet i et smurt ovnfast fad, og steg i ovnen i ca. 12 min. Lidt længere tid, hvis du ønsker kødet mere gennemstegt.
  1. Tag kødet ud, og lad det hvile ca. 10 min.
  1. Knæk og kassér den nederste træede ende af aspargesene, og skær dem i tynde skiver med en tyndskræller fra hoved og ned.
  1. Læg aspargesskiverne i iskoldt vand i ca. 10 min., hvorefter de afdryppes.
  1. Vend dem med lidt sesamolie.
  1. Skær kødet i tern eller i skiver, og servér på en bund af hoisinsauce, og top med asparges og et drys sesamfrø.