
Umami-kiks
Stærkt inspireret af bogen om Umami, har jeg lavet små kiks, der smager af meget og af mere ...
AfOpskrift til ca. 60 kiks
bacon 75 g
parmesanost 100 g
smør 100 g
hvedemel 2 ½ -3 dl
sukker 2 spsk.
salt 1 tsk., fint
chilipulver 1 knsp.
timian 1 knsp.
sesamfrø 1 ½ dl, sorte
Steg baconen, uden at den bliver helt sprød, og afkøl helt.
Hak bacon helt fint, og kom i en skål sammen med revet parmesanost og smør.
Rør den mindre mængde mel med sukker, salt og krydderi, og bland med bacon og ost. Tilføj mel, hvis nødvendig. Dejen skal være let klæg, men håndtérbar.
Del dejen i to dele, og rul til pølser på ca. 4 cm i diam. Rul dejrullerne i sesamfrø, pak i bagepapir og læg i køleskab i en time.
Sæt din varmluftsovn på 175°.
Skær dejen i helt tynde skiver, gerne på ½ cm. Læg på bagepapir på to bageplader. Bag nu kiksene helt og aldeles sprøde og gyldne. Kig efter 20 min. Måske skal de have helt op til
30 min.
Afkøl helt, og server gerne med et glas godt øl til.
Brik fra Ditte Fischer. Glas fra Sia Mai.