Opskrift på grillet avokado med harissa-yoghurt og dukkah
© Anders Schønnemann

Opskrift på grillet avocado med spicy yoghurt og dukkah

Uimodståelige grillede avokadoer toppet med spicy yoghurt og et crispy krydderi-drys. Både yoghurt og dukkah tilberedes i forvejen, mens avokadoerne grilles lige før servering.

Grillet avocado med spicy yoghurt og dukkah

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Dukkah

  • 25 g nødder fx mandler og hasselnødder
  • ½ spsk. sesamfrø
  • ¼ spsk. hel koriander
  • ½ tsk. fennikelfrø
  • ½ tsk. spidskommen
  • ¼ tsk. sorte peberkorn
  • ¼ tsk. flagesalt

Harissa-yoghurt

  • ½ avokado
  • saft af 1 citron
  • ½ dl græsk yoghurt
  • harissa efter smag
  • flagesalt

Sådan gør du:

Dukkah

  1. Rist nødderne på en tør pande, til de får farve.
  1. Tag nødderne af panden og hak dem.
  1. Rist sesamfrø på panden, til de giver lyd.
  1. Rist krydderier og peberkorn på panden, til de begynder at dufte.
  1. Tag krydderierne af panden og stød dem i en morter.
  1. Bland krydderier med nødder, sesamfrø og salt.
  1. Afkøl krydderi blandingen.

Harissa-yoghurt

  1. Halvér avokadoerne.
  1. Fjern stenene og grill avokado på skærefladen, til de har fine grillstriber.
  1. Dryp citronsaft over.
  1. Rør yoghurt med harissa og salt efter smag.
  1. Top avokadoer med harissa-yoghurt og drys lidt dukkah over.

TIP

Gem resten af dukkahen i et glas med låg, og drys det over stegt fisk, grøntsager eller en god bøf. Du kan også dyppe nybagt brød i olivenolie og dernæst i dukkah og servere det som en snack.