Forret Tuntatar med grillet avocado, lime og agurk Elsker du også at grille? Så forkæl dig selv eller gæsterne med denne lille forret. Af Gitte Heidi Rasmussen — 13. maj 2019 © Stine Christiansen Tuntatar med grillet avocado, lime & agurk Antal personer: 4Det skal du bruge: 200 g frisk tun ½ agurk saften fra ½ lime 2 spsk. olivenolie salt og peber 2 spiseklare avocado 2 lime citronperler (fås på glas) krydderkarse Sådan gør du: Skær tun og agurk i små tern, og vend dem i limesaft, olivenolie, salt og peber. Lad det trække koldt, mens resten laves. Halvér avocadoerne, fjern stenene, skær dem i kvarte, og pil skallen af. Dryp med citronsaft, og grill dem hurtigt på skærefladerne, så de får striber, ca. 1 min. på hver side. Halvér limefrugterne, og grill dem på skærefladen. Anret avocadoerne på et fad, og kom tun og agurk henover. Pynt med citronperler og krydderkarse, og servér med grillet lime. Relateret Forret Sprød snack på under 10 minutter: Toast med nduja og ansjoser Forret Opskrift på grillet avocado med spicy yoghurt og dukkah Forret Burrata med sprødt forårsgrønt, boghvede og frisk basilikum Forret Er du fan af ceviche, skal du prøve denne italienske crudo med hvid fisk Forret Opskrift på luftige skaldyrshapser med krebsehaler og rejer Forret Er du vild med bloody mary, vil du elske disse spicy østers