
Torsk med glaskål, agurk og sesam
En appetitlig lille fiskeanretning med sprødt tilbehør.
AfLone Kjær
Appetitlig lille fiskeanretning, hvor den lidt oversete glaskål giver et lækkert sprødt modspil til den bagte fisk.
Opskrift til 4 personer.
Du skal bruge:
- 400 g torskefilet uden skind og ben
- ½ lille glaskål
- 2 spsk. olivenolie
- 4 spsk. citron- eller limesaft
- ½ agurk
- 2 tsk. sesam
- Salt og peber
- Olivenolie
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 180°.
- Skær torsken i 4 passende stykker, og læg den på et stykke bagepapir. Krydr med salt og peber, og bag torsken i ovnen i ca. 10 minutter, til den deler sig i flager, når du trykker på den med en finger.
- Skræl glaskålen, og skær den hårde ende af. Skær glaskål i tynde strimler med et juliennejern. Marinér i olie og citronsaft.
- Skær agurken i strimler med et juliennejern.
- Fordel torsken i små skåle, og top med glaskål og agurk. Drys med sesam, krydr med salt og peber, og dryp lidt olivenolie over.