Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Stegt zucchini med blød, cremet burrata og knasende sprøde kerner

Denne opskrift fungerer perfekt som forret eller som snack.

En lækker knasende forret

© Tia Borgsmidt - Zucchinier fra haven sammen med burrata og knasende kerner. Vintage glasskåle fra Boho Habits. Smukke blå glas fra Holmegaard.

Stegte zucchinier med blød, cremet burrata og knasende sprøde kerner

4 personer

Denne forret forener det sprøde med det bløde og er perfekt at servere som aftenens første ret. Anret det i små skåle, og giv eventuelt lidt brød til.

Det skal du bruge

Sprøde kerner

  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. mandler
  • 2 spsk. græskarkerner
  • 2 spsk. solsikkekerner

Zucchini med burrata

  • 2 zucchinier
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 lille bundt bredbladet persille
  • Revet skal af 1 ubehandlet citron
  • Flagesalt og peber
  • 2 burrataer

Sådan gør du

  1. Varm olie på en pande, og rist mandler og kerner et par minutter. De må endelig ikke blive mørke.
  2. Krydr med salt, og afkøl på et stykke fedtsugende papir.
  3. Skær zucchinier i kvarte på langs og dernæst i grove stave.
  4. Varm olien på en slip let-pande, og steg zucchinierne ved høj varme i 3-4 min., til de er gyldne og møre, men ikke slappe.
  5. Skyl og hak persillen, og drys over zucchinierne sammen med revet citronskal. Smag til med flagesalt og peber.
  6. Afdryp burrataerne, og halvér dem.

Servering

Anret zucchini i skåle med burrata, og drys sprøde kerner over.