Quiche
© Tia Borgsmidt

Quiche med svampe, blåskimmel og krydderurtesalat

Disse små tærter kan sagtens bages i god tid og smager dejligt både kolde og varme.

Quiche med svampe, blåskimmel og krydderurtesalat

Fyldet af svampe og blåskimmelost giver en lækker dyb smag, og de små tærter har en uimodståelig umami. Nyd tærterne med en let krydderurtesalat. Tærterne smager godt både afkølet og nybagte.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Quiche

  • 62 g hvedemel
  • ¼ tsk. flagesalt
  • 37 g koldt smør
  • ½ æggeblomme
  • 2 tærteforme, ca. 10 cm i diameter
  • smør til formene

Fyld

  • 100 g svampe, gerne forskellige slags
  • 10 g smør
  • Flagesalt og peber
  • 50 g blåskimmelost
  • 1 æg
  • ¾ dl piskefløde

Krydderurtesalat

  • ½ stor håndfuld krydderurter, fx brøndkarse, dild, basilikum
  • lidt olivenolie
  • flagesalt
  • peber

Sådan gør du

Quiche

  1. Kom hvedemel og flagesalt i en skål, og smuldr smørret heri.
  1. Saml dejen med æggeblommen. Læg dejen tildækket på køl i ca. 30 min.
  1. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og udstik fire stykker, som passer i størrelsen til formene.
  1. Fordel dejen i smurte forme. Pres dejen godt ned i formen.

Fyld

  1. Rens svampene. Smelt smørret på en pande, og rist svampene møre ved god varme.
  1. Tag panden af varmen, og krydr med flagesalt og peber, og vend svampene med blåskimmelost skåret i tern.
  1. Pisk æg med fløde.
  1. Fordel svampe, blåskimmel og æggemasse i tærtebundene, og bag dem ved 200° i ca. 12 min., til de er gyldne.

Krydderurtesalat

  1. Skyl krydderurterne, og tør dem godt, for eksempel i en salatslynge.
  1. Vend urterne med lidt olivenolie, og krydr med flagesalt og peber.

Servering

  1. Anret quicherne på tallerkener, og servér med krydderurtesalat.

LÆS OGSÅ