
Pakora med rosin- og abrikoschutney
Klassisk indisk snack. Brug kikærtemel, det smager så fint og anderledes fås hos din etniske grønthandler eller på nettet. Hvedemel kan dog bruges.
AfTil 4 personer
spinatblade, 12 stk., store eller 3 stk. savojkåls blade delt i mindre stykker
olie, 5-7 dl til fritering kikærtemel 2 dl (alternativt hvedemel)
salt, 1?2 tsk.
garam masala, 1?2 tsk. (indisk krydderiblanding)
iskoldt vand
sødmælksyoghurt, 3 dl
frisk mynte
Skyl spinatbladene, og lad dem tørre helt.
Varm olien op i en dyb pande.
Rør kikærtemel sammen med krydderier, og rør ud med lidt iskoldt vand. Stop, når du har en ganske tyk pandekagedej.
Dyp et par blade ad gangen i dejen, og dybsteg dem gyldne i olien. Det tager kun nogle få minutter.
Tag op, og læg på køkkenrulle, imens du steger resten. Server straks med chutney, yoghurt og mynte.
Tip: Til hovedretten serverer vi pappadum. Tynde indiske brød lavet af kikærtemel. Man køber de tynde pandekager i en æske, og så skal de blot steges i varm olie før de popper op og bliver lækkert sprøde og smukke. Lav disse brød, før du laver forretten. Så kan du bruge den samme olie til begge ting.
Rosin- og abrikoschutney
Med tamarind* for at give chutneyen en god syrlig smag.
Til 1 glas
mørke rosiner, 150 g
grønne rosiner, 100 g
tørrede abrikoser, 100 g
vand, 2 dl
tørret chili, 1 knsp.
spidskommen, 1 tsk.
ingefær, 2 spsk.,
friskrevet tamarind, 4 spsk.
sukker 2 spsk.
Kom alle de tørrede frugter i en gryde, og hæld vand over.
Læg låg på, og lad simre i 3-4 min.
Kom krydderier, tamarind og sukker heri.
Lad stå og afkøle i 15 min.
Blend chutneyen groft, spæd evt. med lidt vand, og kom på glas.
*Tamarind er en syrlig frugt som nærmest ligner bønner. Den sælges i blokke, kun med frugtkød. Kig efter en pakke med en fast brun masse hos din etniske grønthandler.