Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Lynstegt tun med wasabimayo

Tun er ekstra lækkert serveret med sprød agurkesalat og spicy mayo.

lynstegt tun med wasabimayo

© Anders Schønnemann

Den hvide tallerken er privateje, små keramikskåle fra K.H. Würtz, lille ske fra Artilleriet.

Lynstegt tun, agurkesalat og wasabimayo

Appetitvækkende tun i skønt selskab med en sprød agurkesalat og spicy mayo.

Alle opskrifter er til 4 personer.

Det skal du bruge:

Lynstegt tun

  • 1 stykke tun ca. 400 g
  • olie til pensling
  • 1- 2 spsk. ristet sesamfrø
  • 1 grøn chili
  • 2 stængler forårsløg
  • lidt thai-basilikum til pynt

Agurkesalat

  • 1 agurk
  • 1 grøn chili
  • 1 bundt dild
  • saft af 1 lime
  • 2 spsk. ristet sesamolie

Wasabimayo

  • 4 spsk. mayonnaise
  • wasabipasta
  • ca. 1 spsk. ristet sesamfrø

Sådan gør du:

Wasabimayo

  1. Rør mayonnaise med wasabi efter smag og sesamfrø.

Agurkesalat

  1. Halvér agurken på langs, fjern kerner med en teske, og skær agurken i tynde skiver.
  2. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint.
  3. Hak dilden.
  4. Vend agurk med chili, dild, limesaft og sesamolie.

Lynstegt tun

  1. Pensl tunen med olie, og steg på en varm grill i 1-2 minutter på hver side afhængig af tykkelsen.
  2. Drys med sesam, og skær tunen i skiver.
  3. Skær chili i skiver, og snit forårsløg.
  4. Top den grillstegte tun med chili, forårsløg og thai-basilikum, og servér med agurkesalat og wasabimayonnaise.

Relaterede Artikler