© Styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt Forret Kammuslinger med ajo blanco og agurkesalat Kammuslinger bliver her tilberedt med spansk inspiration. Virkelig lækkert og festligt. Af Lone Kjær — 10. februar 2024 Kammuslinger med ajo blanco og agurksalat Festlig forførende forret, som gør indtryk, trods sin simple tilberedning. Serveres kammuslingerne i egen skal, er der lagt op til fest. Undgå at skærmen slukker Ingredienser - 2 personer + Ajo blanco 50 g mandler 1 dl afkølet bouillon 1 dl piskefløde sherryeddike flagesalt og peber Agurkesalat ¼ agurk 1 dl eddike 1 dl sukker Dildolie 1 bundt dild 1 dl smagsneutral olie Kammuslinger 6 kammuslinger 25 g smør til stegning flagesalt og peber lidt dild til pynt Sådan gør du AJO Blanco Smut mandlerne, og blend med bouillon og dernæst med fløde. Smag til med sherryeddike, flagesalt og peber. Agurkesalat Skær agurk i små fine tern. Kom eddike og sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Afkøl lagen, og hæld over agurkerne. Dildolie Kom dild og olie i en blender, og kør, til olien er godt blendet sammen. Lad gerne dilden trække i olien så længe som muligt, inden den sigtes. Kammuslinger Dup muslingerne tørre, og steg dem i smørret på en pande i ca. 1 min. på hver side. Krydr med flagesalt og peber. Servering Anret ajo blanco, kammuslinger og afdryppet agurk i kammuslingeskaller. Dryp olien over, og pynt med dild. Relateret Forret Sprød snack på under 10 minutter: Toast med nduja og ansjoser Forret Opskrift på luftige skaldyrshapser med krebsehaler og rejer Hovedret Opskrift på sprød krydret rissalat med knuste agurker, forårsløg, chili og koriander Forret Den oplagte vinterforret af bagte rødbeder med ricotta og dukkah Forret Opskrift på lækker grøntsagstærte med burrata og marinerede grøntsager Hovedret Opskrift på stegt rødtunge med syltede stikkelsbær og knust agurkesalat