Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Cremede hvide bønner med lakserogn

Prøv en opskrift hvor hvide bønner er blendet til creme sammen med avocado og ricotta.

© Pia Enghild

Opskrift til 4 personer

hvide bønner ½ dl, tørrede
vand 2 dl, til iblødsætning
ricotta eller cremefraiche 18% 2 spsk.
avocado ¼, skrællet
hvidløg ¼ fed
citronsaft 1-2 tsk., friskpresset
vand 2 spsk.
fint salt ¼ tsk.
lakserogn 50 g
rock chives eller purløg 1 håndfuld, korte strå
sort peber, friskkværnet

Skyl bønnerne, og sæt dem i blød i koldt vand natten over. Hæld iblødsætningsvandet bort. Kom bønnerne i en gryde med vand, så det dækker, og kog dem ved svag varme i ca. 45 min. Lad bønnerne dryppe af.

Tag 1 spsk. af de kogte bønner fra, og blend resten sammen med de øvrige ingredienser (undtagen lakserogn og purløg) til en lækker creme. Smag til med salt og peber.

Anret de cremede bønner i små skåle og top med lidt hele bønner, lakserogn, purløg og friskkværnet peber.

Kuvertskål, Elements, og tallerken, Ole, begge fra Royal Copenhagen. Bestik, Karri, Studio Williams. Lilla plasticbord fra Kartell, Illums Bolighus.

Relaterede Artikler