Ceviche med sprøde grøntsager

Fisken tilberedes med citrussaft og krydderurter – en frisk og lækker sommerforret. Servér den lækre ceviche med ærter og radiser.

ceviche torsk kulmule

© Anders Schønneman

Ceviche stammer fra Sydamerika og kræver superfrisk fisk, som bliver tilberedt med citrussaft og krydderurter. Dækkeserviet og dyb tallerken fra Zara Home, hvid tallerken fra Beau Marché, gaffel privateje og vinglas fra Spiegelau.

Ceviche med radiser, fennikel og ærter

Der er råmarineret fisk med sprøde sommergrøntsager til forret. Servér ceviche på tallerkener eller i glas, hvis du ønsker en mere uformel anretning.

4 personer

Det skal du bruge:

  • 300 g hvid fast fisk uden skind og ben
  • fx torsk eller kulmule
  • 1 rødløg
  • 1 rød chili
  • 1 lille bundt persille
  • reven skal og saft af 2 ubehandlede citroner
  • salt og peber
  • 8 radiser
  • 1 fennikel
  • 100 g friskbælgede ærter
  • lidt spæde urter til pynt olivenolie

Sådan gør du:

  1. Skær fisken i mellemstore tern. Hak løget fint. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Hak persillen.
  2. Bland fisk med rødløg, chili, persille, citronskal og saft. Lad fisken trække smag et par timer, inden du smager til med salt og peber.
  3. Skær radiserne i kvarte. Skær fennikel i helt tynde skiver på et mandolinjern.
  4. Anret ceviche på tallerkener – brug eventuelt en lille rund kagering – eller i glas.
  5. Top med fennikel, radiser, ærter og spæde urter, og dryp lidt olivenolie over.

Relaterede Artikler