© Foto: Tia Borgsmidt. Styling: Lone Kjær

Tæt og cremet dessertkage med citron og sæsonens spæde rabarber

Denne søde og tætte dessertkage med en pikant smag af citron og rabarber er perfekt til påksebordet. Kagen tilberedes lidt efter pund til pund-princippet, men i mindre skala, og med marcipan og sæsonens spæde rabarber. Den kan holde sig frisk i flere dage.

Dessertkage med citron og rabarber

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Rabarberkompot

  • 66 g rensede rabarber
  • 33 g sukker
  • ⅓ dl vand

Marcipankage

  • 50 g blødt smør
  • 50 g sukker
  • 50 g marcipan
  • Revet skal af 1 ubehandlet citron
  • ⅓ dl citronsaft
  • 1 æg
  • 33 g hvedemel
  • tsk. bagepulver

Frosting

  • 25 g blødt smør
  • 36 g flormelis
  • 100 g flødeost naturel

Sådan gør du

Rabarberkompot

  1. Skær rabarberne i små stykker, og kom dem i en gryde med sukker og vand.
  1. Kog i ca. 10 min. til en kompot. Afkøl kompotten.
  1. Si rabarber fra saften, og gem begge dele hver for sig.

Marcipankage

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  1. Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt revet marcipan, citronskal og -saft, og rør dejen ensartet.
  1. Tilsæt æggene et ad gangen.
  1. Vend dernæst hvedemel med bagepulver i dejen.
  1. Vend rabarberne i dejen.
  1. Fordel dejen i en smurt springform, ca. 20 cm i diameter, foret med bagepapir.
  1. Bag kagen i ca. 40 min. Mærk efter med en kødnål, om den er bagt. Hænger der dej ved, bages den lidt længere tid.
  1. Tag kagen ud af ovnen.
  1. Prik den let med en kødnål, og hæld forsigtigt 1⁄2 dl rabarbersaft over den lune kage. Lad kagen afkøle i formen.

Frosting

  1. Kom smør og flormelis i en skål, og rør det godt sammen.
  1. Tilsæt flødeost, og rør til en ensartet creme.
  1. Kom cremen i en sprøjtepose med tylle.

Servering

  1. Løsn kagen fra formen, og anret på et fad.
  1. Sprøjt kagen flot op med frosting, og servér.

LÆS OGSÅ