
Sådan laver du verdens bedste hasselback-æbler
Mangler du inspiration til en lækker dessert? Så tjek denne korte video på supersprøde og lækre hasselback-æbler!
AfAnja Bruneskjold
Hasselback æbler eller hasselbagte æbler?
Uanset hvad du kalder den, så er det en fantastisk dessert. Vi elsker generetl lækre desserter, og denne version af hasselback-æbler er ingen undtagelse. Portionen er perfekt til fire personer og tager kun 15 minutter at forberede.
Det skal du bruge til dine hasselback æbler:
- 2 store æbler
- Lidt olie
- 4 spsk. rørsukker
- 2½ spsk. smeltet smør
- 1 tsk. kanel
- 2 spsk. havregryn
- 1 tsk. hvedemel
- Lidt salt
- Vaniljeis
Sådan laver du dine hasselback æbler:
- Tænd ovnen på 200 °C
- Skræl æblerne, del dem i halve og fjern kernehuset
- Skær så fine, dybe snit i æblerne, men stop inden kniven når helt igennem
- Placer æblerne i et smurt, ildfast fast
- Miks 1 spsk. sukker, ½ tsk. kanel og 1 spsk. smeltet smør og kom det på de halverede æbler
- Kom stanniol henover fadet og bag æblerne i ovnen ved 200 °C i ca. 20 minutter
Fjern stanniolen og bag æblerne i yderligere 10 minutter eller til æblerne er gyldne. Lad dem derefter køle af
Bland resten af ingredienserne i en skål og fordel massen på æblerne
- Bag endnu en gang æblerne ved 200 °C i ca. 10 minutter
- Tænd for ovnens grillfunktion og lad æblerne grille i ca. 2 minutter
- Server de varme æbler med lækker vaniljeis på toppen
Velbekomme – nyd dine hasseback æbler!
Se også videoen nedenfor!
Læs også: Dessert med æble, hvid chokolade og kaviar.